Som glad zombie-fanatiker, fangede The Disease mine øjne så snart jeg så omtale omkring den på Facebook – James Mulholland, som er forfatteren bag tegneserien, er medlem af en af de samme tegneserie-grupper som jeg, og det er gennem den, jeg faldt over den.
The Disease er, i bedste The Walking Dead-stil, en sort/hvid tegneserie sat efter jorden er gået under på grund af et zombieudbrud. Men kan den bringe noget, som The Walking Dead ikke kunne? Læs med, og find ud af det…
The Disease
I The Disease følger vi Gerry, som pludselig vågner en dag uden at vide hvor han er, eller hvad der er sket for ham. Det eneste han ved er, at han er alene, og at hans familie ikke er til at finde nogle steder. Gennem historien følger vi hans færd gennem de zombie-befængte gader, og jagten på hans familie.
Historien er super flot tegnet – der et nemt at drage paralleller til The Walking Dead, som har meget samme stil, men The Disease rammer alligevel sin egen tone meget hurtigt. Historien i sig selv indeholder et godt miks af zombie-splat-action, følelser og et godt lille mysterie – kort sagt alt det, jeg holder mest af ved zombie-tegneserier. Det faktum at Gerry ikke kan huske noget ender med at spille en stor rolle i historien, og alt i alt er Gerry en dejlig hovedperson, og det er svært ikke at holde af ham, når man lægger den korte historie fra sig.
De første sider af The Diseases dialog (eller rettere sagt, monolog) er fyldt med lokal dialekt – James Mulholland kommer fra Irland, og det lader til at Gerry gør det samme. Hans tale er i hvert fald fyldt med “Feck” og “Yas” og tilsvarende sprogblomster. Jeg er meget lidt glad for skrevne dialekter (Rogue & Gambit fra X-Men, jeg kigger på jer!) og det samme gør sig gældende for Gerry – jeg bliver hylet ud af historien, i stedet for at blive draget ind i den…men det er selvfølgelig en smagssag.
The Disease er en fin, lille zombiehistorie, der klart har sin plads på boghylden hos enhver tegneserie- eller horror-elsker. Se bort fra de nemme paralleller, man kan drage til The Walking Dead, for The Disease kan sagtens stå på egne ben, og er i sidste sin helt egen historie.
Fakta
The Disease – 32 siders oneshot
Forfatter: James Mulholand
Kunst: Daniel Romero
Bogstaver: Micah Myers
Køb The Disease på Sellfy.com (€5 inkl. levering og øjeblikkelig .pdf-kopi)