Jeg er ikke den eneste nørdblogger, Der laver julekalender -tværtimod. December har godt fat i mange af os, og jeg har lige samlet dem, jeg kender, sammen her.
Projekt Julegave
Morten Greis har, ovre på sin blog Stemmen fra Ådalen, startet en julekalender for rollespillere.
Projekt Julegave er en fortælling om en gruppe af rollespillere, der falder over et mystisk møde under en rollespils-konvention – et møde, der har vidtrækkende konsekvenser for rollespilsmiljøet i Danmark.
Læs første afsnit, Ogres og Adrenalin og bliv fanget af den spændende fortælling Morten er i færd med at spinde.
Skygger over Mundstrup
Men Morten er ikke den eneste, der kan finde ud af at svinge en metaforisk fjerpen. Mads Brynnum har også gang i en fortælling ovre på den dertil oprettede blog, Skygger over Mundstrup.
Skygger over Mundstrup (titlen kan kun være inspireret af Lovecrafts egen Shadows over Innsmouth) er en Cthulhu-inspireret fortælling om Mathias, der arver et hus i udkanten af Holbæk.
Læs med fra Afsnit 1, hvor historien starter, og læs de afsnit, der allerede er lagt klar. Det er skidegodt.
What my bundles held
Elias Helfer skriver sin blog, Filemonia, på engelsk, men trods det kommer hans julekalender alligevel med her.
Elias skriver i sin julekalender om de Indie rollespil, han har købt gennem Bundle of Holding. Hver dag bringer et kig på et nyt spil, Elias ikke har prøvet endnu.
Læs med fra første indlæg, hvor Elias kigger på Legacy: Life among the Ruins.
Warhammer Julekalender
Johannes Busted kører løs med en Warhammer Julekalender ovre på sin blog, Sort Forsyning.
Johannes er i gang med at forberede sin kommende Warhammer kampagne, og i den anledning har han valgt Warhammer Julekalenderen. På lige dage kommer der Carroburg Fakta – tekst om de første 12 eventyr i hans kampagne. På ulige dage er der Warhammer Lore – tekst om forskellige elementer fraWarhammer-verdenen.
Start med at læse om vejret i Imperiet, når Johannes spørger om det regner i Carroburg.
Et tilbageblik fra PlanB
Til sidst kigger vi på PlanB. Ovre på PlanB kører de en noget anderledes julekalender – i stedet for at bringe et nyt indlæg hver dag, hiver de nogle af deres gamle indlæg frem.
PlanB-skribenterne har en masse tanker om rollespilsmiljøet i Danmark, og er fyldt med gode, spændende tanker om scenarie skrivning, rollespillere og alt muligt andet.
Læs med i teksten om hvem “Vi” er i “VI” er rollespillere, og kast dig ud i arkivet på PlanB efterfølgende.
Weird, det er åbenbart ikke blevet ændret inde på Alexandrias blogfeed at Elias’ glimrende blog har ændret adresse
da jeg er handicappet ved ikke at være på Facebook er det sgu lækkert lige at blive oplyst om det her 🙂
Og ja, der er nogle fede julekalendere i år.
LikeLike
Ændringen inde på Alexandria skal vistnok gøres manuelt, så indtil Elias kontakter P. Brodersen og får det rettet, så sker der ikke noget (men jeg har talt med Elias om det, så det bliver rettet) 🙂
LikeLike
Elias blog har nu url’en http://filemonia.com/
Tjek den ud.
LikeLike
Tak for plug!
LikeLike