Vi er tilbage med #rpgaday – 22 dage uden pause. Når vi i mål med alle 31 dage? (Ja. Ja vi gør. De sidste par oplæg er basalt set klar allerede. Så meget for den cliffhanger). I går var emnet lidt sløjt, og handlede om et sjovt tidspunkt, vi havde læst en regel forkert. I dag skal vi snakke om random events. Nærmere bestemt:
What are some random events in your games that keep happening?
Som gamle læsere af bloggen måske husker, er random events noget jeg har en klar mening om – og den mening er, at vi bruger dem forkert. Jeg spiller egentligt ikke spil, der reelt bruger random encounters specielt ofte, så jeg tillader mig at svare på et lidt andet spørgsmål, end det, #rpgaday folkene gerne vil have svar på.
I vores Vampire-kampagne har vi med på holdet en Malkavian, der kan…se ting (eller også er hun bare tosset…). Hun har til gengæld også en tendens til at botche på slag, der har med mentale evner at gøre. Det har givet mange forskellige resultater – de fleste af dem vildt humoristiske, men igen af “Du skulle have været der”-skolen.
I morgen vender jeg igen frygteligt tilbage, denne gang til en snak om “worst luck”. Aka. “Man skulle have været der, del Blech”.
One thought on “Tilfældige begivenheder – #rpgaday 22”