Fejltolkning – #rpgaday 21

#rpgaday er tilbage med endnu et indlæg i månedens føljeton om rollespilsspørgsmål, som alverdens nørder svarer på overalt på nettet. I går var vi forbi emnet om svære regelsystemer, jeg har lært – men i dag vender vi snuden mod et nyt emne…nemlig:

What was the funniest misinterpretation of a game rule in your group?

Bum bum…den er svær. Jeg er ikke sikker på, at jeg har et godt svar på det her spørgsmål? Udover at vi er tilbage til et af den type spørgsmål, der keder mig (dem, som Morten så fint kalder “Man skulle have været der”-spørgsmål), så kan jeg reelt ikke huske en situation, hvor en misforstået regel har givet et reelt “sjovt” resultat.

Enten ender det som oftest med bladren i bøger, mens spiller og spilleder debaterer, hvordan en formulering skal tolkes (Prøv at se her, der står altså ‘may roll‘, så derfor behøver jeg ikke…) eller ganske simpelt en aftalt om, at fra næste session gør vi det rigtige…eller i få tilfælde har vi skruet tiden 20 sekunder tilbage, så man ikke tager et livsfarligt valg ud fra begrundelsen “Jamen, det her har 99% chance for at lykkedes”.

Det var dagens ikke-svar. Har du et bedre svar end jeg? Så del det et sted på nettet med hashtagget #rpgaday. I morgen vender bloggen her tilbage med svaret på det evige spørgsmål… hvornår sker tilfældige ting så ofte, at de ikke er tilfælde mere?

Advertisement

Svære systemer – #rpgaday 20

Nu er vi efterhånden to tredjedel af vejen i mål med #rpgaday – projektet, hvor jeg hver dag skriver et nyt blogpost om rollespil, baseret på de spørgsmål, der stammer fra #rpgaday-bagmændende fra amerikanske BrigadeCon. I går snakkede vi om, hvordan man bedst lærer et nyt rollespil – og i dag skal vi snakke om nogle af de systemer, som har været svære at lære. Dagens spørgsmål er nemlig…

What is the most challenging but rewarding system you have learned?

Shadowrun. Uden tvivl Shadowrun. 4th edition (eller teknisk set vidst-nok 20 års jubilæums-udgaven) for at være mere specifik. Det spil har i første omgang et relativt komplekst system, hvor du konstant ændrer på din mængde af terninger, alt efter din situation… At skyde 1 skud? Fint, rul dine terninger. Åh, du vil gerne sigte? Fjern tre terninger. Og du har dit gevær på “Full burst”. OK, rul 7 terninger mindre…til gengæld giver du altså rigtig meget ekstra skade. Ja, dit våben er løbet tør for kugler nu.

shadowrun-story

Læg derefter det faktum, at spillet har sine egne regelsæt for hacking, trolddom (og at tage på astralrejser), at “besætte” maskiner som rigger… det system er noget af det tungeste, jeg endnu har kastet mig over. Men hold da magle, hvor har vi haft nogle fantastisk sjove spilgange i den sjette verden. Når først systemet sidder fast, kan det altså give nogle situationer hvor du ruller 37 terninger på en gang, og føler dig som en ægte badass…lige indtil du ruller 1’ere på halvdelen, og er på røven…!

Hvad siger du? Del din mening et sted på nettet med #rpgaday-  og vend endeligt tilbage i morgen, hvor vi snakker regler, vi har spillet forkert. Hasta luego!

Indlæring – #rpgaday 19

#RPGaday kommer forbi mange emner – og jeg synes, at de er blevet bedre og bedre, efter en noget shaky start. I går snakkede vi om hvilke innovationer, jeg gerne så i rollespil – men i dag skal vi i stedet snakke om…

What is the best way to learn a new game?

Når jeg skal lære et helt nyt spil, er der grundlæggende tre måder at gøre det på (for mig):

  1. Prøve spillet hos en anden
  2. Se andre spille det
  3. Læse reglerne selv

Jeg har snydt, og skrevet ovenstående i en prioriteret rækkefølge. Jeg er 100% mest til at lære spillet, fra en anden, som kender det i forvejen. Jeg vil klart helst være med selv, men jeg har lært spil gennem videoer eller podcasts tidligere; D&D 5th har jeg lært en god del af via podcasten The Adventure Zone, og Dread gennem Wil Wheaton’s Tabletop-program.

Det jeg mindst vil, er at læse reglerne selv. Det fungerer, og hvis jeg er spilleder for en gruppe, der aldrig har prøvet det før, kan det faktisk være rigtig godt. Men hvis jeg spiller med folk, der har prøvet før, og jeg ikke har, bliver jeg tit for usikker som spilleder.

Hvad med dig? Giv din mening et sted på nettet, markeret med #rpgaday. I morgen er jeg tilbage, og snakker om besværlige regelsystemet.

Innovationer – #rpgaday 18

Vi skal blogget noget mere om #rpgaday, hvor vi allerede har været forbi mange emner. I går snakkede vi (igen) om et Dream Team til din rollespils gruppe. Dagens spørgsmål er i dag:

What innovation could RPG groups gain the most benefit from?

I gårsdagens indlæg havde vi en person, der kunne lave hologram-lignende billeder. Selvom det kunne være en fin feature, tror jeg det ville ende med at tage for meget fokus fra spillet. 

Hvad kunne så være en god innovation? Jeg så gerne flere innovative elementer, som dem jeg ser på con-scenarier, blive hivet med ind i de mere fasttømrede rollespils trupper derude. Eksperimenterende virkemidler, meta-caféer, bipersoner spillet af spillere…ja, alle mulige, mærkelige og fantastiske elementer kunne peppe mangt et rollespil op, er jeg sikker på. 

Husk at dele dine meninger med #rpgaday. I morgen skal vi snakke om den bedste måde at lære et nyt spil på…

Gæstespiller (del 2) – #rpgaday 17

Velkommen tilbage til #rpgaday – hvor vi hver dag svarer på et spørgsmål, sammen med alle de andre glade nørder på nettet. I går snakkede vi om, hvilken historisk person vi vil have med i vores rollespilsgruppe, og i dag fortsætter lidt i samme dur. Vi skal nemlig snakke om:

What fictional character would best fit in your group? Why?

Marvels karakter Songbird (Melissa Gold i civil) har evnen til at lave konstruktioner af “solidt lys”. Ja ja, de er lyserøde og forsvinder hurtigt, men jeg kan kun se, det kan give et ekstra element, at dele af spillet kan blive skabt i en form for hologram af en af spillerne.

Jaja, Songbird bruger oftest sine evner til at lave vinger, men hun KAN lave meget andet.

Songbird skifter meget mellem at være en skurk og en helt (og at påstå hun er det ene, men i virkeligheden være det andet), så hun er vant til at spille roller…og hun må være god til det, for hendes liv afhænger af det.

Hvem vil du helst have i din gruppe? Hvis du deler noget, så husk at bruge #rpgaday. I morgen er jeg tilbage, og der skal vi snakke om innovationer…

Gæstespiller (del 1) – #rpgaday 16

Og med den 16. dag rammer vi midtvejspunktet for #rpgaday 2016 – konceptet, hvor bloggers og nørder verden over hvad dag mødes over et enkelt spørgsmål. I går skulle vi snakke om de inspirationer jeg bruger, når jeg spiller rollespil – og i dag lyder spørgsmålet:

What historical character would you like in your group? For what game?

Der er mange svar på det spørgsmål. At spille højpolitisk Vampire med Machiavelli på min side ville være en imponerende oplevelse.

At spille Dread med en af gysets mestre som spilleder; Stephen King eller John Carpenter er de første jeg tænker på.

Det var nok de to første forslag, der popper frem hos mig. Hvad med dig? Del dine ønsker et sted på nettet med #rpgaday. I morgen tager vi del 2 af vores gæstespiller-spørgsmål. Vi ses!

Inspirationskilder – #rpgaday 15

Hej, og velkommen tilbage til #rpgaday på Spil og Spilopper. Vanen tro kører vi endnu et spørgsmål afsted. I går gik snakken på mit dream team af rollespillere, og i dag skal vi snakke lidt om min måde at få idéer på. Dagens spørgsmål er nemlig 

What types or source of inspiration do you turn to most often for RPGs?

De samme ting, som de fleste andre, vil jeg tro. Jeg får idéer fra en fin blanding af skønlitteratur, historiske begivenheder (specielt “what if”-scenarier), rollespilshooks fra bøger, videospil, film, tv-serier, podcasts, samtaler med venner, memes fra nettet…. Jeg kunne blive ved. 

Med andre ord, jeg trækker inspiration fra alle mulige og umulige steder. Som de fleste andre vil svare…det her var et mystisk spørgsmål. 

Hvor får du din inspiration fra? Del dit bidrag et sted på nettet – husk at bruge #rpgaday. I morgen snakker vi om et klassisk spørgsmål om din drømme rollespils gruppe…be there, or be square!

Dream team – #rpgaday 14

14 dage! 2 uger med spørgsmål hver dag, and still going strong. I går snakkede vi om hvad der skal til, for at have en rigtig god kampagne – men i dag skal vi snakke om…

Who would be on your dream team of people you used to game with?

I dag spiller jeg rollespil med næsten alle de folk, jeg har gjort gennem tiden. De eneste, jeg ikke længere spiller med er Urt og Lars fra den gamle Shadowrun kampagne, og Tias som var med i vores Vampire kampagne i nogle år. Og jeg savner sgu at spille med den.

Så…jeg ved godt, det lyder som om jeg bruger udelukkelsesmetoden, men jeg har reelt faktisk lyst til at spille noget rollespil med de tre gutter. Det vil næsten med sikkerhed blive dumt, men samtidig vildt episk. Måske man burde gøre noget ved det – gid døgnet havde flere timer (eller weekenden en dag ekstra).

Hvad med dig? Hvem savner du at spille med? Skriv om det et sted på nettet, markeret med #rpgaday. I morgen vender jeg frygteligt tilbage, med en snak om inspirationskilder.

En rigtig god kampagne – #rpgaday 13

Vi nærmer os midtpunktet på måneden med hastigt skridt – men, vi har stadig over halvdelen af måneden tilbage…og  dermed også over halvdelen af emnerne i #rpgaday. I går handlede det om det næste spil, min gruppe skal kaste sig ove, men i dag haster vi straks videre til dagens emne: 

What makes a successful campaign?

En succesfuld kampagne er i min optik afhængig af en spilleder, der har en god idé. Det kan enten være en hjemmebrygget ide, lysten til at prøve et færdigskrevet scenarie, lysten til at prøve et specifikt system…eller noget helt andet. 

En masse andre elementer skal stadig til; engagement fra spillerne, at der rent faktisk bliver mødt og spillet rollespil… Men uden en spilleder, der brænder for at give andre en oplevelse er der intet rollespil, der bliver spiller (med mindre vi snakker spillederløst rollespil, men det gør jeg ikke her ;))

Husk selv at fortælle hvad du synes, der skal til, et sted på nettet. I morgen snakker vi rollespils dream team…og jeg har IKKE Gygax med på mit hold af favorit rollespillere #spoilers

Det næste spil – #rpgaday 12

Lad mig komme med en veltilfreds lyd: AAahhhhh. Efter de sidste par dages kedelige spørgsmål (deriblandt gårsdagens spørgsmål om vores inspirationskilde) er det tid til et mere fornuftigt spørgsmål i dagens #rpgaday. I dag skal vi snakke om

What game is your group most likely to play next? Why?

Jeg har flere grupper, der har flirtet med flere idéer.

Torsdagsgruppen havde en plan om at spille Fantasy Flights nye serie “End of the World” – hvor man spiller sig selv under et dommedags-scenarie. Det kan være zombier, cthulhuide guder, rumvæsner eller Terminator-agtige robotter. Vi fik dog fingrene i Curse of Strahd-kampagnen til Dungeons & Dragons 5th Edition, og kastede os i stedet over den.

End of the World-serien fra Fantasy Flight Games ser vildt spændende ud...
End of the World-serien fra Fantasy Flight Games ser vildt spændende ud…

Jeg har længe pønset på en Anarchgruppe i Vampire: The Masquerade. Jeg har langt flere spillere, end jeg ved hvad jeg skal bruge, og pønser derfor på at lave en 2-spiller kampagne først; så kan den genspilles med flere, når jeg har styr på, hvordan den skal køres.

En veninde har for nyligt ladet sig høre, at hun aldrig har prøvet at spille D&D – og derfor overvejer jeg om det kunne være en idé at starte en ny D&D-gruppe op, indenfor overskuelig fremtid. Vi får at se…

Hvad med din gruppe? Hvad er det næste, I skal spille? Giv lyd et sted på nettet, og husk at mærke dit indlæg med #rpgaday. I morgen vender jeg frygteligt tilbage med en snak om, hvad der får rollespilskampagner til at fungere.