Inspirationskilder – #rpgaday 11

Se min navle/den er fin som kun den/intet i verden/er så fint som den…

Åh, var du der? Velkommen tilbage til #rpgaday, hvor vi har endnu en dag med et af de her lettere navlebeskuende spørgsmål. I går havde vi spørgsmålet om den største overraskelse, vi har haft under et rollespil – og i dag går det på vores inspirationskilder indenfor rollespil. Spørgsmålet er som lyder:

Which gamer that you have played with has most affected the way that you play?

Det har jeg ikke et svar på. Jeg tror det er fordi, jeg spiller forskelligt i alle mine grupper. Torsdagsgruppen er generelt altid fjollet. Mandagsgruppen er en sælsom blanding af seriøse øjeblikke og totalt tilfældige samtaler. Ashen Stars-gruppen er en form for usikker regelbladring og føling af gruppen. Vampire-gruppen er som oftest rimelig in-character med spidse kommentarer om NPC’erne out of character. Og de forskellige one-shots jeg spiller plejer at være helt tight.

Så at nævne en spiller, der har influeret min måde at spille rollespil på? Det kan jeg ikke. Jeg bliver influeret af alle dem, jeg kommer forbi – om det er i mine faste grupper, eller på en con (eller andre situationer med fremmede).

Hvad med dig? Er din spillestil influeret af en bestemt person? Giv dit besyv med et sted på nettet, og husk at bruge #rpgaday når du skriver. I morgen tager vi en snak om det næste spil, vi overvejer at spille.

Advertisement

Man skulle vidst have været der: Del *suk* – #rpgaday 10

Så er vi på den igen. Efter et par bedre dage med spørgsmål i årets #rpgaday måned, blandt andet gårsdagens indlæg om indholdet i vores ideelle rollespilsøjeblikke, er tendensen til spørgsmål, der omhandler rollespilssituationer (man aldrig helt kan leve sig ind i uden at have været der selv), tilbage. Dagens spørgsmål:

What was the largest in-game surprise you have experienced?

Den største reelle overraskelse? Tja, nok da Morten, i en omgang Call of Cthulhu-rollespil smækker hånden i bordet, for at simulere et klassisk jumpscare fra en gyserfilm.

*trækker på skuldrene* Dårligt spørgsmål, kedeligt svar.

Vi ses i morgen, hvor vi igen dykker ned i #rpgaday-spørgsmålene, hvor vi skal fortælle om inspirationskilder. I mellemtiden kan du passende fortælle om den største overraskelse, du har haft i et rollespil… husk at bruge #rpgaday hashtagget.

Din ideelle rollespilssituation – #rpgaday 9

I dag, lidt senere end vi plejer, skal vi igen snakke #rpgaday – og i dag skal vi igen snakke om de ting, der ikke er selve akten at spille rollespil. I går kom vi forbi bøgerne, vi bruger når vi spiller – og i dag skal vi snakke om…

What things are a part of your ideal session, other than the actual game?

Hvad der er en del af min ideelle rollespilssession? Jo, nu skal du høre: mit svar er noget så kedeligt som “de andre spillere og spillederen”.

Jo, det er klart at det kan hjælpe på den generelle følelse i kroppen, når du spiller uhyggeligt rollespil i et mørklagt rum, kun oplyst af flakkende stearinlys og med det korrekte soundtrack i højtalerne i rummet.

Ja, stemning hjælper, men uden andre mennesker, er rollespil bare mig, der har et dårligt trip...
Ja, stemning hjælper, men uden andre mennesker, er rollespil bare mig, der har et dårligt trip…

Men uden spillere og en spilleder, bliver der ikke spillet særligt meget rollespil. Jeg holder meget af de sessioner, hvor der flyver referencer, latterbrøl og dårlige ordspil over bordet – men jeg holder mindst lige så meget af de intense øjeblikke, hvor al udenomssnak forstummer, og alle er helt levet ind i scenen. Folk græder, skriger af rædsel, griner af lettelse og er på alle måder bare på. 

Følg med i morgen, hvor vi skal snakke overraskelser… Og del dine egne rollespilshistorier et eller andet sted på nettet. Husk at bruge #rpgaday hashtagget.

Hvordan vil du gerne have dine rollespilsbøger – #rpgaday 8

Så har vi rundet den første uge af #rpgaday – og der har altså været nogle stinkere af nogle spørgsmål. Det bliver bedre herfra; gudskelov. Men i dag er så lidt kedelig alligevel. Efter vi i går snakkede om hvad vi har lært af rollespi, skal vi i dag snakke om…

Do you prefer hardcover, softcover, or electronic books? What are the benefits of your preference?

Jeg er personligt mest til fysiske bøger. 

En grundbog, der bliver bladret meget i, må gerne være hardcover. Jeg synes nemt, at de ellers kan blive lidt “nussede” i kanten. 

Bøger, der bare skal læses en enkelt gang eller to for inspiration (settings og andre småduvidelser) eller grundbøger til regellette systemer (Fiasco eller Dread, for eksempel) må skam gerne være softcover

Digitale bøger, bruger jeg nærmest ikke. Jeg har en del, som jeg nærmest aldrig bruger. Jeg bruger dem nærmest kun som opslagsværk (stats på et monster, ideer fra en scenarie-bog etc.).

Hvordan kan du bedst lide dine bøger? Giv lyd et sted på internettet – og brug gerne #rpgaday når du gør det. Vi ses i morgen, hvor snakken går på vores ideelle session…

Hvad har jeg lært af rollespil – #rpgaday 7

Velkommen i dag til syvende dag med #rpgaday spørgsmål. I går tog vi os en snak om velgørenhed, men i dag skal vi et andet sted hen – nemlig 

What aspect of Roleplaying Games has had the biggest effect on you?

Så hvad HAR jeg lært at rollespil? Det var et af de nemmere. Som socialt akavet har jeg gennem rollespil lært meget om, at lære nye folk at kende. 
Både direkte, ved at spille rollespil med fremmede, der senere er blevet mine venner – men også gennem de værktøjer spil kan give mig, om at snakke sig ud af situationer, jeg normalt ville være meget stille i.

Så tak rollespil, I guess?

Hvad har rollespil lært dig? Nogle vigtige tricks til at få dig gennem livet? Følg med i morgen, hvor vi skal have en nok om rollespilsbøger…

Velgørenhed, I guess… #rpgaday 6

Vi er vendt frygteligt tilbage til #rpgaday, og efter jeg i går gav ordet videre til min (ene) rollespilsgruppe, er det i dag tid til at jeg selv tager ordet tilbage. Til gengæld skal vi snakke om noget, jeg ikke selv har den store erfaring i: Rollespilsgrupper, der gør noget godt udenfor spillet. Dagens spørgsmål er

What is the most amazing thing that you know a game group has done for their community?

Den er svær. Jeg har venner der fortæller anekdoter om deres fantastiske rollespilsvenners gavmildhed, men det er som oftest enkeltpersoner (et prima eksempel er ham, der købte Pathfinder grundbøger til hele sin rollespilsgruppe) – ja, jeg oplever selv denne gavmildhed mellem venner, tit og ofte.

Men hele grupper, der gør vilde ting? Der må jeg ud i perifæren, og nævne folk som Jussi Svendsen, der i flere år nu har livestreamet deres rollespilsmarathon på 24 timer, og i den forbindelse samler penge ind til Børnecancerfonden.

I år løber det af stablen den 29. oktober, og du kan læse meget mere om det på Jussi Svendsens hjemmeside.

Hvad de andre siger – #rpgaday 5

Vi er nået til femte dag i #rpgaday 2016. Efter nogle rimeligt dårlige spørgsmål var jeg glad for at kunne rose andre (og ikke bare mig selv) i går – og i dag er det et spørgsmål, jeg glæder mig til at komme omkring. Jeg får nemlig lov til at give teten videre til en anden.

What story does your group of players tell about your character?

Gnarf – endnu en dag med de her “se mig”-emner…jeg er ved at være småtræt af dem. Det begynder heldigvis snart at hjælpe med dem. Nok brok, nu kigger vi på dagens emne!

Jeg har (som nævnt tidligere) en 4-5 rollespilsgrupper, der mødes hver måned. Jeg valgte her gruppen, der har kørt i længst tid – min Vampire gruppe. I stedet for at skrive hvad jeg tænker, de siger om Seasmus O’Flannigan, politisk aktiv Gangrel i København – bad jeg en af de andre spillere samt vores spilleder om at chippe ind.

Lad os starte med vores tidligere nemesis, nu kind-of-ally, Gregor Muscovi (via vores Storyteller, Dina):

cd000a4c7407a6db3cfabce3049a4dfd
Gregor “spilles” i vores kampagne af Aaron Stanford.

Af hvad der essentielt er en Caitiff at være er Flanigan meget Camarilla; skønt det ville være passende og langt mere effektivt at indføre voulderie med sit pack – undskyld – ‘team,’ lader han være.

Når det er sagt er han en vampyr der tager stolthed i sine klan-givne gaver uden at lade sig binde fast af hvad andre forventer af en af hans slags. Med bedre opdragelse og en fast hånd i en ung alder, ville han have været værd at samle på. En skam…” – Gregor Muscovi, klan Tzimiche. (oversat fra russisk)

 

 

Gruppens anden spiller, Ina, har også givet sit besyv med via sin karakter Claudette L’Autre, at klan Malkavian:

“Kære den entitet der styrer Seamus’ valg.

Seamus er den mest velopdragende Gangrel jeg kender. Han er høflig, velovervejet og det meste af tiden slet ikke så Gangrel som de andre. Men han har lært mig at snakke med dyr og han er min ven.

Jeg bliver nogle gang lidt nervøs for hans evne til at vælge hvem der leder ham. Hvad gør han når vandet ikke kan holdes tilbage mere og oceanet stiger over sine breder. Kan han så hjælpe mig eller vælger han at drukne for loyalitet?”

Det var ordene for denne gang. Vær med i morgen, hvor vi skal snakke om velgørenhed (I guess). Husk også at læse Mortens bidrag om #rpgaday – i dag kan du læse om, hvorfor Morten også er træt af de her emner.

Fame til de andre – #rpgaday 4

Så skriver vi fjerde august, og derfor er jeg igen tilbage med endnu en post om rollespil. Efter to dage med halvdårlige spørgsmål – er det så i dag, vi får et, der er supergodt? Ja, efter i går, der nærmest bare handlede om at skamrose sig selv, handler dagens spørgsmål om at rose andre, og det er altså dejligt. Vi skal nemlig snakke om…

Most impressive thing, another’s character did

Jeg er så heldig, så jeg er omringet af mange dygtige rollespillere. Oprindeligt havde jeg skrevet en længere tekst om en oplevelse fra Fastaval 2014 under nano-scenarie-samlingen I den dybe mørke mærkelige skov, men det gik op for mig, at det var rollespilleren, og ikke karakteren, jeg var imponeret over. Men alligevel, shout-out til Kat, som der kan rollespille skrækslagen på en måde, der hev mig 100% ind i rollespillet.

ott1_t

Så lad os i stedet kigge på karakterer. I min torsdags-gruppe er vi fire spillere, og vi har Morten som spilleder. Der går ikke en spilgang, hvor jeg ikke mindst én gang er imponeret over en løsning på et problem, fra en af mine medspilleres karakterer. Vi snakker os gennem kamp-encounters, vi løser puslespil med evner, som spilleder (eller scenarieteksten) ikke har tænkt over kunne bruges her, og vi er gode til at grine med (og til tider af) hinandens karakterer (både som os selv, og som vores karakterer). Det, at at andre spilleres karakterer mestrer at tænke ud af boksen, har givet mig de situationer.

Det var ikke en konkret situation, men en generel ros til en gruppe, der uge efter uge præsterer at overraske mig – uanset hvilken karakter eller hvilket system vi spiller i.

I morgen vender vi tilbage igen, hvor vi skal snakke om de historier, som gruppen fortæller om min karakter. Hvis du har en fed historie om en anden spillers karakter, kan du jo passende lige skrive om den…enten her, eller et-eller-andet sted på nettet!

Bedste øjeblik – #rpgaday 3

I dag skal vi snakke om det bedste karakterøjeblik, vi har haft. Det er rigtigt, det er tredje dag i #rpgaday (thi det er tredje dag i august), og som sædvanlig har vi et emne, som hele verdens nørder blogger, tweeter og youtuber omkring.

Character moment you are proudest of

Suk. Jeg synes allerede, at vi i går, da vi snakkede om bedste session siden august 2015, havde et lidt tyndt spørgsmål…og vi fortsætter altså stilen i dag. Men ok, når man hopper med på sådan en “challenge” må man tage det sure med det søde.

Lad os starte med formuleringen – “stolt af”? Jeg må indrømme, jeg kan ikke huske et øjeblik, hvor jeg har lavet noget i et rollespil, hvor jeg har tænkt: “Peter – det der er fandeme rollespil, du kan være stolt af. Godt arbejde, knægt.” (Ja, jeg kalder åbenbart mig selv “knægt” i min indre monolog.)

Jeg laver tit “seje” ting; det er ligesom en del af rollespil, synes jeg…det øjeblik hvor min Wookie kaster sig ud af bagenden sit fragtskib, lander på forruden af en X-Wing og skyder gennem den med sin bowcaster – det er det øjeblik, hvor man godt lige kan bruge en high-five.

Hvis jeg skal prøve at finde et øjeblik, hvor det hele bare gik op i en højere enhed, må være fra Fastaval 2013, hvor jeg spillede Vélo af Jonas Sanberg Jensen og Thor Fejerskov Jensen.

vélo

Scenariet er en bromance (altså, den handler om platonisk venskab) sat i en cykelløbs-setting. I sidste løb viser det sig, at min bedste ven/rival har valgt at forråde både mig og vores hold. Vi har brudt ud fra feltet, og har kæmpet os næsten hele vejen op til målet – og så sker tragedien. Vi styrter.

Min karakter ser fra målet, over på sin bedste ven, tilbage på målet…og samler sin bedste ven op fra vejen, og sammen løber de mod målstregen i et desperat forsøg på at komme først over stregen. Da de er under en meter fra bliver de overhalet af feltet, der brager omkring dem, og ingen af dem får en plads på podiet – men de vil altid have deres venskab. Det var sgu en smuk scene, der kunne have udspillet sig på SÅ fantastisk mange måder.

Kig forbi igen i morgen (samme bat-kanal, samme bat-tid) hvor vi skal kigge på den mest imponerende ting, jeg har set en andens karakter gøre. I mellemtiden kan du jo passende lege med her – hvad er din karakteres bedste øjeblik?

Bedste session – #rpgaday 2

I dag skriver vi 2. august, og det er altså anden dag i #rpgaday måneden – måneden hvor nørder verden over, fortæller om deres holdning til et specifikt emne. I går var det terninger, vi snakkede om – men i dag vender vi blikket til et noget mere selvfedt emne…

Best game session, since August 2015

Jeg spiller meget rollespil – jeg har fem faste kampagner, jeg hygger med for tiden – så der er godt med sessioner at tage af. Jeg tror den bedste session kommer fra min 4-5 årige Vampire-kampagne, hvor vi (i spillet og i virkeligheden) alle bor i København.

Vores gruppe har været tvunget ud på jagt efter en teknokrat, der havde set sig sur på os. Noget med, at vi havde dræbt hans fysiske krop, og han nu boede inde i en computer. Den slags bliver dødelige troldmænd åbenbart fornærmede over.

Det har i sig selv givet nogle fantastiske sessioner; min favorit er den storyline, hvor vi finder en spøgelses ø udenfor Italien, og ender med at starte en krig mellem de italienske vampyrer (Giovanni-klanen) og trylle-vampyrene (Tremere), ved at overtale en bunke tremeres til at bruge atomvåben på øen. Nåh ja, og så fik vi måske også dræbt tusindvis af udskyldige folk; stråling og tsunamier er en dårlig blanding for mennesker.

whampre

Men den bedste session må være den, efter at vores eksil endelig blev brudt og vi kunne komme hjem. Efter at have brugt 3-4 år af vores (out-of-game) liv på at bygge en sammenhængende verden  sammen, med NPCer vi har forhold til (på godt og ondt), var det noget af et slag i maven, pludselig at skulle væk fra hele den trygge verden. Det slag i maven var dog det hele værd, da vi endelig kom hjem igen – hjem til en by, hvor næsten alting var det samme. Hjem i sikkerhed igen (yeah, right!).

Jeg vender frygteligt tilbage i morgen, hvor vi skal snakke om vores yndlings karakter-øjeblik. I mellemtiden: Hvad er den bedste session, du har haft?