Så kom vi i mål med #rpgaday – og det har været dejligt at have en undskyldning for at komme i gang med bloggen igen. Den havde ligget stille i noget tid, men det er så fedt at komme tilbage i rytmen. Det der med “nyt job” tager åbenbart meget energi, så det der med “fritid” bliver en ting, man lige skal tilbage til. Oh well, jeg er kommet godt i gang med job, og har derfor mere tid til bloggen igen.
#rpgaday
Så, #rpgaday. Det var en noget rodet omgang spørgsmål – der var et par gode spørgsmål hist og her, men jeg synes det var langt mellem snapsene. De sjoveste var der, jeg fik (dele af) min rollespilsgruppe til at skrive med eller da jeg snød, og valgte et helt andet spørgsmål, end de havde foreslået.
Vil jeg deltage i #rpgaday igen næste år? Hvis jeg skulle vælge i dag, ville jeg nok sige nej. Det var sgu ikke rigtigt spændende nok, det indhold. Men hvad jeg tænker om 11 måneder, når det er tid igen, vides ikke endnu…
Hvad så nu?
Jamen, nu er det tid til at vende tilbage til den gode gamle blog; anmeldelser (jeg har en anmeldelse om flere Mystery Rooms næsten klar), rollespilssessions (jeg har lige spillet en fed session i Savage Worlds Rifts for nyligt) og den slags indhold.
Jeg har glædet mig til at komme i gang igen, og vi er lige ved at være der. Vi skrives ved!