9. december – Tommelfinger som bogmærke, mens der bladres [Julekalender]

I dag er vi nået endnu tættere på juleaften – og det giver endnu et indlæg i min julekalender, 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). I går fik jeg hjælp af Morten til at skrive, men i dag har jeg selv taget fat i tastaturet igen.

Inden vi går videre: Ja, det her indlæg er snyd. På så mange måder – inklusive meta-niveauet. Men det er stadig den evne, jeg allerhelst vil have. Alle som har spillet Sværd & Trolddom (eller andre “Du er selv helten”-agtige eventyr) kender Tommelfingerreglen; at stå overfor et svært valg i bogen, lige holde tommelfingeren på den side, du var på…og så lige tjekke alle valgmulighederne ud, for at se, om du dør i en af dem.

tumblr_mwh3jm65qw1soj7s4o1_r1_400

Bare tænk på mulighederne – det svarer nærmest til at bruge savegame slots i et computerspil!

Du går forbi en lidt snasket kinesisk restaurant, og er vildt sulten. Gulvene ser let klistrede ud, men duften af friture og soya får din allerede sultne mave til at knurre, og mundvandet til at løbe.
gå til 58 hvis du går ind og køber stegte nudler
gå til 247 hvis du synes, det er lidt for beskidt, og du i stedet går i Netto og handler ind til rugbrødsmadder
gå til 531 hvis du ringer til en kammerat, og inviterer dig selv på middag.

Hvad vælger du? Tommelfinger i bog, og du opdager at 58 giver dig madforgiftning, med 531 ender du som akavet tredjehjul i et kæmpe skænderi mellem din kammerat og hendes nye (og lettere jaloux) kæreste. Så kan det godt være at 247s rugbrødsmad lyder kedeligt, men ud af de tre valg? Så er det alligevel den bedste løsning!

Come on – vi kan godt blive enige om at Tommelfingerreglen vil være ekstremt brugbar for os alle, ikke? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

Advertisement

Udgivet af

brichs

Bare en glad nørd

One thought on “9. december – Tommelfinger som bogmærke, mens der bladres [Julekalender]”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s