18. december – Perfect Insight [Julekalender]

Glædelig fjerde søndag i advent! Selvom det er adventssøndag, skal du da ikke snydes for endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending)!

Jeg sidder i dag midt i en forkølelses-ladet bingewatching af den norske serie Skam – og ville sådan ønske, at jeg havde et teenager-rollespil at hive en evne ud fra.

Da jeg var teenager og gik i gymnasiet, var det tidspunkt jeg sov absolut dårligst – og det fik mig så til at tænke på Don’t Rest Your Head. Stemmen fra Ådalen har skrevet en længere gennemgang af det system, så det vil jeg ikke gå så meget mere i dybden med, men i stedet springe direkte videre til dagens evne: Perfect Insight.

Perfect Insight giver mig muligheden for at kende svaret på ethvert spørgsmål. Det virker sygt praktisk – altid at kunne kende svaret på de ting, der kan gå og irritere en i hverdagen.

Hvad siger du?

logo1-the-descent-into-madnessNåh ja, hver gang man bruger Perfect Insight er der en overvældende chance for, at man bliver lidt bims.  Bare en smule sindsyg. Jo vigtigere et spørgsmål, jo større er chancen. Som min kone siger, mens jeg skrev ovenstående sætning: “Det vil i de fleste tilfælde stadig ikke erstatte en god Google-søgning.”

Godt ord igen. Hvad er det med de her evner, hvor man får en masse viden – så skal man blive tosset?

Ok, ok – dagens evne var lidt en fuser. De kan ikke allesammen være vindere – kan de? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

Advertisement

Udgivet af

brichs

Bare en glad nørd

One thought on “18. december – Perfect Insight [Julekalender]”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s