22. december – Keenness of Two Alike

Kan du mærke det, kammerat? Kun to gange søvn mere, og så er det juleaften. Det betyder også, at der kun er to stykker 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending) tilbage, når dagens indlæg er færdigt. 

Men tør øjnene, for i dag har jeg kastet mig over et rollespils system, som jeg ved at rigtigt mange elsker: Call of Cthulhu!


Call of Cthulhu er det klassiske horror rollespil, sat i H P Lovecrafts noget uhyggelige, gotiske verden. Som udgangspunkt spiller vi i 1920’erne, og ældgamle, uforståelige guder fra hinsides vores verden vil gerne komme tilbage hertil – og det vil medbringe alverdens ondskab.

Keenness of Two Alike er en skøn lille trylle formular som kan bruges i denne verden, og den er faktisk ret skøn; den gør dig nemlig et godt stykke mere intelligent(!). Evnen virker 6 timer, og gør dig basalt set dobbelt så intelligent som normalt. 

Hvad der er endnu bedre er, at al den viden, du har opsnuset mens du var ekstra smart, husker du stadig; det samme med de opdagelser, du har lavet imens. 

Eneste ulempe er, at man skal være to til at kaste formularen, og jeg kan derfor ikke klare det alene. Men jeg forestiller mig at jeg godt kan overtale konen til at hjælpe…vi kan sikkert lave en form.for turnus ordning, hvor jeg får nogle dage og hun får andre. Er det ikke derfor, man.er blevet gift?

Hvad siger du – er Keenness of Two Alike en evne, du godt gad have fingrene i? Jeg kan i hvert fald ikke komme på en arbejds- eller studie-situation der ikke kunne blive bedre med den evne. Men har jeg ret? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

Advertisement

Udgivet af

brichs

Bare en glad nørd

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s