Det er ved at være meget længe siden, at jeg sidst har skrevet om Elias‘ Exalted-kampage, Oprør i Mutiara Gondok. Det er der 2 grunde til; den første er, at det er ret lang tid siden, at vi har spillet. Den anden – og langt mere grusomme – er, at min notesbog (med alle noterne fra scenariet) er blevet væk.
Når det så er sagt, så er denne session spillet for mindst 3 måneder siden, og derfor er der mange (mange!) detaljer, der er blevet lidt væk. Derfor bliver dette indlæg nok også noget kortere, end ellers. Men, det tænker jeg er OK for alle læsere – jeg har det med at fatte mig i langdrag.
Sidst, vi spillede, sluttede sessionen af med en relativ kort kamp mod en flok bronze-mænd – en kamp, som vi vandt uden de store problemer. Men hvorfor var en flok bronzemænd efter os? Phra får øje på en person i den anden ende af vejen, som står og ser suspekt ud – og sætter i løb efter vedkommende.
Murasa og Arthit går hen for at undersøge stedet, den suspekte person stod ved; og finder her en brændt skriftrulle og noget smeltet bronze. Det lugter altså af noget magisk….
Phra følger efter den suspekte person, uden dog at få fanget vedkommende. Jagten ender i nærheden af Skomagerkvarteret – de selvsamme skomagere, som Phra i de to foregående sessioner gentagne gange har udtrykt sin mistillid til.
I mellemtiden har vi fat i et par biperson-scener, hvor vi træder ud af vores egne sko, og ind i nogle andre af de lokales sko (Ja, temaet for dagens indlæg er åbenbart sko). Det gode eksempel er scenen, hvor en lille dreng leger udenfor, selvom der er udgangsforbud. Hans bedstefader prøver at få ham indenfor, da byvagten ser dem. Bedstefaderen undskylder, og prøver igen at få barnet ind – med den effekt, at byvagten synes, at bedstefaderen er flabet, og giver ham gedigne prygl!
Vi har i alt tre af den slags scener, hvor der er dyb uretfærdighed i Mutiara Gondok. Kulminationen af dem vender vi tilbage til liiidt senere.
—
Senere tager Phra og Murasa mod Skomager-kvarteret, for at undersøge huset, den mystiske person forsvandt ind i. Murasa står foran huset og optræder – og her bruger hun en af sine Charms (specielle evner, som alle Exaltede har), der gør, at folk, som ser hende optræde, skal bruge viljestyrke på at se væk. Endnu mere, hvis de vil angribe hende. En perfekt afledningsmanøvre!
De finder ikke ud af meget – men hjemme hos Arthit venter den unge pige Netra stadig på en løsning. Vores tre helte får taget kontakt til Netras far, og (efter en noget akavet samtale) får de arrangeret et pickup af pigen dagen efter – et møde i fuld offentlighed, med masser af potentielle vidner, for alles beskyttelse.
Phra er stadig utilfreds – hans oprindelige mission var at slå pigen ihjel, og det er nu forplumret af Murasa og Arthit. Arthit ser dog sit snit til at give Phra en åbning til at slå pigen ihjel fra skyggerne, lige efter Netra er udleveret.
Phra vælger… At lade pigen leve. Alle er glade (måske lige pånær Phra), og Netras far får en advarsel med på turen væk fra Mutiara Gondok: “Pas på din datter. Hun er meget naiv.”
Den sidste scene i aftenens spil omhandler de bipersoner, der er blevet så uretfærdigt behandlet. De sidder alle i et the-hus, og taler om de situationer, de har været udsat for.
En efter en udbryder de: “Det er for galt!”. Til sidst rejser de sig, Les Miserables-style, og går vrede ud i eftermiddagssolen.
Nu! Nu har folket fået nok!