Vi fik spillet mere Exalted – hurra! Det skal fejres – med endnu en session rapport, og denne gang ikke dagen før, så spilleder Elias har nogle gode noter 😉 Men før vi fortsætter fra sidste gangs intriger og snigeri, skal vi bruge en omgang XP.
En af nøgle-tingene i Exalted er din Essens – den ting, som bestemmer vores muligheder for at bruge vores magiske evner – som hedder Charms i systemet. Man starter som Exalted med én Essens, og stiger når man når til 50 XP. Vi har dog valgt at stige ved 25 XP, for ligesom at få gang i noget mere action…!
Men tilbage i Mutiara Gondok, hvor der nu er 4 dage til processionen, hvor alting formentligt går galt…
4 dage tilbage…
Sidst vi efterlod vores helte sad snigmorderen Phra på et tag og ventede på listetyven Murasa, som havde sneget sig ind i et hus for at spionere på en flok ballademagere. Murasa fik al den information ud af skurkene, som hun følte hun kunne, og hopper derfor ud af huset, og op til Phra.
Næste morgen, hjemme hos smuglerkongen Arthit, briefer Murasa de to andre, om de ting hun overhørte i det skumle hus. De tre “helte” diskuterer, hvordan de skal gribe hele sagen med fyrstindens procession, og alle de folk, som vil ødelægge den, an. De taler specifikt om forskellige scenarier:
- Kan de dræbe de 150 mænd, der er ude på at lave ballade ved processionen?
- Kan de mon kidnappe kommende fyrstinde Ouimon, før processionen overhovedet starter, så der ikke er nogen procession at ødelægge? Spilleders paniske ansigtsudtryk, da vi begynder at diskutere denne plan, var guld værd…
- Er de tre folk overhovedet interesserede nok i at stoppe balladen, til at de vil gøre noget ved den?
Midt i diskussionen dukker en dame i en gul klædedragt op. Gult tøj er i Mutiara Gondok sørgefarverne for blomsterkulten. Hun har fire vagter med – og ingen af de tre helte kan genkende hende.
Efter Blå Lotus har introduceret sig selv, fortæller hun, at hun ønsker at få de kasser, hendes mand havde fået opmagasineret, retur. Blå Lotus er Charoens enke (og Charoen var ham, der blev slået ihjel af de mystiske metalmænd, helt tilbage i anden session – bedre kendt som omtrent 5 måneder siden).
Arthit gennemskuer hurtigt at at Blå Lotus er ude efter Charoens bomber, som altså er i de kasser, hun er ude efter. De to tager en kort snak om, hvem der mon kunne have slået Charoen ihjel, men Blå Lotus lader som om, hun ikke ved noget om metal-mændende. Arthit bruger sine evner udi handel og prispresseri, til at få sig godt betalt for, at have passet på kasserne.
Da kasserne bliver fragtet bort, følger Phra efter, snigende gennem byen. Undervejs forklæder bærene sig, og fortsætter mod et skjulested nær fiskekultens tempel – altså, et af stoppene på den rute, den kommende fyrstindes procession tager hende.
Tilbage i Muskathallen, fortsætter vores tre hovedpersoner deres diskussion om, hvad de vil gøre ved al den ballade, som er under opsejling. Konklusionen bliver, at de godt kan se, at her er for mange spillere, der vil byen ondt, til, at de mener, de kan gøre noget ved dem alle. Derfor er planen:
- Murasa sender sine rollinger ud, for at lede efter sikre steder, at gemme uskyldige, når det hele går galt.
- Arthit vil gå i fuld doomsday-prepper mode, og få samlet så mange forsyninger, som muligt.
- Phra vil tage ud og holde øje med de bøller, han og Murasa udspionerede aftenen før – og vil derefter tage beslutningen om, hvad han så gør.
Tre dage tilbage…
Phra tager til hoffet, for at hgøre, om han kan finde ud af, hvem fra hoffet, der er med til at gøre grimme ting ved processionen – han har nemlig hørt rygter om, at nogen herfra er ude på ballade.
Han får samlet lift informationer, om, at dem, som har bestilt Ouimons mord, kommer fra Buldsmedelauget og et af påklædningslaugene. Phra debatterer med sig selv, om han skal give denne info videre til Minye (som har givet ham en opgave om at forhindre mordet på den kommende fyrstinde), men ender med at tage hjem i stilhed.
Murasa tager hjem til sin båd, hvor en trykket stemning raser. Killing, Firfinger og nogle af de andre børn, er blevet taget af Murasas rival fra byvagten – Tintryne.
Murasa løber – uden ellers at tænke sig om – direkte mod stationen. Hun prøver at snige sig ind (blandt andet ved at skabe en distraktion udenfor), men bliver opdaget. Hun gør sit bedste for at tale udenom, men da hun kan mærke, det ikke virker, beslutter hun sig for at antagonisere vagterne, indtil de fanger/anholder hende.
Heldigvis har Murasa evnen til at åbne alle almindelige låse – ganske magisk. Så hun for organiseret et godt, gammeldags prison break. Midt i al forvirringen, får Tintryne øje på hende, en kort kamp bryder ud. Nærmest til lyden af Benny Hill-showets kendte Yakety Sax hopper Murasa over de mange vagter, som var hun en abe. Til sidst lykkedes det hende at hoppe ud af et vindue, og stikke af…
Arthit bruger dagen på at handle mad, drikkevarer, og så videre. Han sælger måske for gode varer, for at købe maden og så videre – men det lader til, at ingen tænker for meget over det.
På vej til at mødes med Arthit og Phra, for at snakke om dagens gerninger, møder Murasa nogle af byens andre banditter. Hun tager en hurtig snak med dem, og prøver at få startet et lille smugler netværk, i det tilfælde at en borgerkrig bryder ud.
Da de tre mødes, langt om længe, når de ikke at snakke meget om deres gøren og laden, før Aygum, formanden for hele handelsgildet, dukker op. Han fortæller, at selveste fyrstemoderen ønsker kræver et møde med Arthit, efter “attentatet” mod byvagten tidligere på dagen.
En lille bipersons scene
Arthit ankommer til mødet med fyrsten (som absolut ikke gider være til dette møde – spillet af mig), fyrstemoderen (som altså er hende, der har indkaldt til mødet), Susilo (byens spionmester, spillet af Phras spiller) og en masse andre folk af større og mindre betydning.
Der kommer en masse snak frem og tilbage, hvor fyrstemoderen på det nærmeste bebrejder Arthit for den ballade, Murasa lavede på byvagtens station tidligere på dagen. Derudover kommer det frem, at den eneste grund til, at Ouimon og fyrsten skal giftes, er at hendes fader (Fyrst Achachan) i virkeligheden helst vil bekrige Mutiara Gondok (vores by), og at giftemålet i virkeligheden kun er til, for at skabe en alliance.
Arthit får fortalt de andre, at han ikke er der for at være deres syndebuk, og bliver i sidste ende sendt hjem – med et par trusler fra spionmester Susilo, som lyder som om hun måske nok ved mere om Arthits gøren, laden og kammerater, end hun ellers fortæller.
Arthit tager hjem igen, hvor Phra og Murasa venter på ham. Efter en livlig debat om aftenens møde (og en omgang obligatorisk skældud af Murasas dømmekraft tidligere på dagen), indvilliger Arthit modvilligt i, at lade de to andre sove i Muskathallen.
To dage tilbage…
Næste dag sker der reelt set ikke så meget for hverken Murasa (som mest bruger tiden på at få hendes skib, Det Brudte Løfte og hendes gadebørn ud af byen) eller Arthit (som bruger dagen på at handle endnu flere forsyninger), mens Phra tager til det bølletræf, han hørte rygter om i sidste session.
Ved bølletræffet bruger han noget tid på, at høre hvem folkene til stede er. Under den fælles kamptræning, som er arrangeret denne dag, finder han ud af, at de vrede folk, som er til stede ved træningen, nærmest alle kommer fra Bundslam – byens dårligste kvarter – og er sejlere.
Uden så meget mere viden, tager Phra hjem til Muskathallen, for at sove, inden den store dag…
Den oprandte dag…
Vi får først set, hvad der sker i paraden i næste session – men en ting er sikkert; ting kommer til at gå galt. Og der er sikkert også noget, som siger et højlydt “bum”.
One thought on “Of Mice and Men [Oprør i Mutiara Gondok 6]”