The End of the World [Anmeldelse]

Så er det tid til endnu en anmeldelse af et rollespilssystem. Det er ved at være lang tid siden jeg har kigget på et sådant – sidste gang var det Dread, som kom under luppen. I dag er det tid til at kig på en hel serie af spil (som dog alle bruger samme regler), nemlig The End of the World af Fantasy Flight Games.

The End of the World er en rollespilsserie, hvor du spiller noget så vildt som…dig selv. Det mest interessante kommer altså ikke ved, at du spiller noget helt ukendt, men det interessante er i stedet, hvad der sker rundt om dig. I dette tilfælde sker der det, at jorden går under – og hver af de fire bøger i serien fokuserer så på én af fire mulige apokalypser.

De 4 apokalypser er zombier (i bogen Zombie Apocalypse), Cthulhu-agtige Old Ones (i bogen Wrath of the Gods), rumvæsner (i bogen Alien Invasion) eller Terminator-agtige robotter og AI’er (i bogen Revolt of the Machines).

Full Disclosure: Jeg arbejder til dagligt som sælger i Asmodee-koncernen, hvor Fantasy Flight Games (som har udgivet bøgerne, jeg anmelder) også hører under. Jeg har aldrig solgt en af disse bøger, og mit kernesegment er ikke disse bøger – og (uden at spoile min endelige vurdering allerede nu) jeg skulle ikke mene, jeg er unfair på den baggrund i min anmeldelse. Læs selv, og vurder 😉

En af fire bøger…

Som sagt er der fire bøger i serien, og hvad er der så i sådan en bog? Alle bøgerne er bygget meget identisk op:

• Side 6-13: Introduktion til rollespil generelt, og til dette spil specifikt
• Side 14-37: Gennemgang af reglerne og karakterskabelse
• Side 38-47: Tips til spilleder
• Side 48-143: 5 Scenarier; hvert scenarie har 2 udgaver (Under og efter apokalypsen), samt NPC’er og lokationer.
• Side 144: Karakterskema

Med andre ord, når du først har én af bøgerne, har du reelt set ikke behov for de andre, hvis du bare er en smule erfaren som spilleder, og har idéer nok til selv at tweake reglerne til din egen setting.

Selve bogen lader til at være rettet mod folk, som ikke er vant til at spille rollespil. Det hele er skrevet i et meget pædagogisk sprog, og bruger god tid på at forklare de forskellige koncepter. Du bruger kun almindelige, seks-sidede terninger (i to forskellige farver, godt nok), og reglerne er desuden tilstrækkeligt simple til, at langt de fleste kan være med. Samtidig virker det som om reglerne lægger op til, at alle spillerne er medskabende i fiktionen – en ting som flere klassiske begynder-rollespil (D&D, eksempelvis) ikke just anbefaler. Og det sætter jeg pris på, at The End of the World gør.

Karakterskabelse

I The End of the World spiller man sig selv, men det betyder ikke, at der ikke skal laves karakterer; du skal nemlig bygge dig selv, som rollespilskarakter.

Hver karakter har 6 evnetal, fordelt på tre kategorier (Physiocal, Mental og Social). hver kategori har én defensiv og én offensiv evne – således at du under kategorien “Physical” finder “Dexterity” (Offensiv) og “Vitality” (Defensiv), som eksempler.

Du starter med at give hvert evnetal en værdi mellem 1 og 5; højt er godt. Du har 10 point at fordele ud, og hver evne starter på 1 automatisk. Når du har fordelt de 10 point, er det tid for de andre spillere at vurdere, hvorvidt dine point er realistisk fordelt.

Så skal der stemmes!

I al hemmelighed vurderer de andre spillere dine 3 kategorier, og kommer terninger i en pose. De kommer en farve terning i, hvis du har undervurderet dig selv – den anden hvis du har overvurderet sig selv. Hvis du har ramt plet kommer de begge terninger i. Når alle har lagt deres terninger i, posen tømmes den, og terningerne tælles op. Hvis der er stemt for at du har undervurderet, får du et point at sætte på et af de to evnetal i kategorien. Hvis du har overvurderet skal du fjerne et point.

Features

Derudover får du også features til at skrive på dit karakterark. Det kan være både positive ting, eller negative ting – og de giver dig så bonus eller ulempe til dine fremtidige terningerul. Igen tager man udgangspunkt i sig selv – så ved “Fysisk” kunne jeg eksempelvis vælge “Ude af form” (fordi jeg er en tyk nørd) som en negativ, og “klatreabe” (fordi jeg godt kan lide at klatre på ting) som en positiv.

Du skal vælge en positiv og negativ til de tre evne-kategorier, plus en ekstra, for hver kategori, hvor det blev stemt at du enten havde over- eller undervurderet dig selv. Havde du overvurderet tager du en positiv feature, og omvendt, hvis du havde overvurderet.

Udstyr

Med hensyn til udstyr er det ganske simpelt: Hvad har du på dig, i det øjeblik, scenariet starter? Da du spiller dig selv, er der ikke meget fikumdik der. Har du nøgler, pung og telefon i lommerne? Jamen, så er det bare om at skrive de ting ned – og så har du dit udstyr.

Bogen minder dig endda om, at du skal notere, hvor meget strøm, din telefon har…

 

Selve spillet

Selve spillet er ganske klassisk rollespil. Der bliver lagt vægt på “den almindelige verden”, og her rammer jeg et af mine problemer med systemet. Når jeg har spillet End of the World har vi blandt andet prøvet at spille “jorden går under nu”-scenariet, som bogen foreslår man gør. Simpelthen vil bogen gerne, at man rollespiller at man er en gruppe folk som rollespiller – og så rammer jordens undergang, og spilleder dør.

I den situation er den naturlige reaktion, at alle går hver til sit. Nogen har en familie i nordsjælland, andre har kone og børn i centrum, og andre igen vil bare gerne finde et sikkert sted og vente på, at der kommer ro og orden.

Hvis man i stedet spiller hvilket som helst andet scenarie – eksempelvis en uge efter, hvor man har styr på de ting, man ellers jagter efter – har vi dog at gøre med et ret solidt system, som nærmest rammer en indie-feeling. Her er reglerne nemlig langt mindre stringente end eksempelvis i Dungeons & Dragons. Lad os se nærmere på det…

Terninger skal rulles

Når du skal lave tests i spillet, får du en hvid terning. Du ruller mod din evne – så for eksempelvis fysisk for at kravle op i et træ. Du prøver at ramme samme tal som din evne, eller under.

Det kan virke svært med kun en terning, og her kommer tiden til forhandling – og den del af spillet, jeg synes er meget fremme i skoene for et firma som Fantasy Flight Games. Du begynder nemlig at snakke med din spilleder: “Ok, så jeg skal klatre op i et træ. Jeg har “klatreabe” som en feature, det giver mig en ekstra terning. Jeg har også et reb med, det må også give en ekstra terning, korrekt?” Spilleder kan også kaste terninger efter dig – disse er dog sorte terninger, som tæller imod dine chancer. Ja ja, du har et reb og er en klatreabe, men du har et kæmpe sår i benet, træet har ingen grene nær jorden og en zombie kommer vraltende imod dig, så du er rimelig presset. Tre sorte terninger, lige der.

Når du har samlet din pulje af terninger, ruller du dem. Hvert “sæt”, hvor en sort og en hvid terning har rullet samme tal, bliver fjernet. Hvis du har mindst en terning, som har rullet under eller på dit evnetal, har du klaret din test. Hvis ikke, har du fejlet. Bum – simpelt og ligetil, men med masser af chancer for at tale dig ud i grunde til, hvorfor det skal gå godt for dig.

Afsluttende kommentarer

Alt i alt er jeg glad for systemet – men, for at være ærlig, ikke glad nok til at beholde bøgerne. Bøgerne er meget tomme for indhold, og du kan nærmest køre scenarier i systemet ud fra min beskrivelse herover. Der er vitterligt ikke flere regler. Bøgerne indeholder i stedet forslag til scenarier, man kan køre, og forskellige variationer af de fire apokalypser, bøgerne hver især omhandler.

Jeg kunne dog sagtens finde på at køre flere scenarier med de regler, for de er simple og det er godt. Men jeg behøver sgu ikke en bog, for at gøre det…

Advertisement