Puha. Oven på sidste session, hvor vi endte i et blodbad af kaliber, trænger vores tre helte, mestertyven Murasa, smuglerkongen Arthit og snigmorderen Phra til at komme til hægterne, og slappe af med en god omgang te og benene oppe.
Meeen, det er alligevel en kedelig rollespils session. Lad os se, hvad der i stedet sker for de tre misfits i denne omgang Oprør i Mutiara Gondok. Vi starter dog med at give dem en smule fred, for vi starter på en kro, hvor 3 venner sidder, og vender verdenssituationen…

Vi er på Den Henkogte Ansjos – eller ‘Sjosen, som den omtales til dagligt – hvor 3 gode venner sidder, og raser over imperiet, skatter og alskens andre emner, som kan få pisset i kog hos en flok fulde mænd.
En laps, som tydeligvis er fra imperiet, rejser sig, og går hen mod de tre, mens han råber dem an: “Ville I noget?” En kort diskussion bryder ud, men mundtøj erstattes hurtigt med knytnæver, og et barslagsmål bryder ud…
Vores tre skurke sejler mod krydderikajen, efter at have afleveret kommende fyrstinde Ouimon hos de imperielle. Inde på kajen ser de folk løbe rundt, med favnene fulde af varer – det ligner, at gadens folk har taget for sig af retterne, mens der har vælret ballade i bydelen. Vi rejser mod Arthits hjem og base, muskathallen, som heldigvis stadig står.
Murasa tager ud i natten for at finde sin læremester, Gamle Huo.
Phra tager hen mod sin elskers, Avas, hjem, for at tjekke op på hende.
Arthit vil prøve at undersøge de rygter de tre netop har hørt på gaden. Nogen sagde nemlig Anatema, som er en form for monstre…
Murasa kommer hen til Gamle Huos hjem, hvor en flok bøller prøver at sparke og smadre hans dør. Murasa prøver at tale dem ned, men ingen lytter til hende. Hun ender med at tæve dem – mon alle de prygl hun deler ud snart vil give hende ballade, når rygterne begynder at gå om en lidt for spinkel pige, som har lidt for mange kræfter?
I mellemtiden tager Phra ind for at besøge sin elskede, Ava. Hun har ekstra vagter på i dag, ovenpå al balladen i går, men lukker alligevel Phra ind. Ava har brynje på, og er omringet af omkring 20 bevæbnede mænd. Efter en kort snak tager Phra igen derfra, uden at være blevet specielt meget klogere på gårsdagens ballade, men dog med den viden, at Ava er OK.
Arthit går gennem gaderne, hvor han råber af looters, for at overtale dem til at tage hjem i stedet for at lave ballade. Eller i hvert fald til at gå efter blomsterkulten, hvis de endeligt skal lave ballade. Når folk er væk, kan han nemlig bedre chance for at gennemsøge området for spor efter de metalmænd og de rådnemænd, vi mødte i den store kamp på pladsen.
Han finder desværre ingen clues som løser plottet. Arthit går hjemad, mens det blæser op. Derhjemme i muskathallen møder Arthit sin snigmorderven Phra, som straks bliver hyret til at at skaffe hår eller andet personligt fra fyrstemoderen. Midt i forhandlingerne hører Phra pludselig noget ballade udefra – og da han kommer ud, ser han en person hoppe fra taget og ned i gården.

Da de to venner løber hen for at stoppe tyven, genkender Arthit pludselig sin flirt, Endara Peleps. Endaras bror er blevet væk i al virakken. Han var på druk i handelskvarteret, for han er nemlig typen, som godt kan lide at “slumme den”.
Endara går derfra, og Arthit finder Murasa, som netop er kommet tilbage til hallen. Han prøver at overtale hende til at hjælpe med at finde Endaras bror – uden at sige, hvem de er på jagt efter. Ud fra forklaringen om, hvilken type person, de leder efter, ved Murasa præcis, hvor de skal lede: Den Fulde Ansjos!

Nede på ‘Sjosen, prøver Arthit at tale med krofatter, uden at have specielt meget held med sig. Mens de to snakker, tager Phra sig et kig omkring baren. Han har en charm, som gør, at han er den bedste detektiv i byen – og han bruger den, til at bide mærke i, at der er et sted, hvor der mangler et bord – der er nemlig mærker i gulvet efter bord- og stoleben.
Phra sniger sig ind i et baglokale, hvor han findet det ædelagte bord. Han bruger sine CSI: Mutiara Gondok-evner, til at kunne se på de ødelagte bordrester, hvordan det er blevet smadret: En mand er blevet slået hårdt ned i bordet.
Murasa bliver inde i baren antastet af en af… nattens piger… som fortæller, at Peleps Junior blev hevet afsted af 3 folk, som ville have løsepenge for ham – og hvor de tre mænd cirka bor henne.
Vores tre skurkagtige helte går mod de tre kidnapperes hjem, og banker på en tilfældig dør, for at afhøre en af kidnappernes naboer. Vi (OK, Arthit) bestikker den gamle dame, som åbner døren, og hun plaprer løs – fortæller hvem de tre mænd er, og hvor de bor.
Vi finder den rigtige adresse, og bryder lynhurtigt ind – det er nemlig den slags ting, Murasa er rigtig god til. Inde i huset er der fyldt med blod, og tre folk ligger slået til plukfisk på gulvet – men ingen af dem er Peleps Junior. Til gengæld er der en åben lem i loftet, som fører dem ud på taget.

Den ene bandit, som stadig er ved bevidsthed, fortæller at Peleps Junior vågnede, og slå om sig, før han stak af. Junior kravlede op af stigen, og løb ud i natten. Efter lidt tid finder Arthit og co. den forslåede adelige, som er faldet ned af taget, og direkte ned i en mødding.
Vi slutter aftenens session med at få bugseret Peleps Junior hjem til Muskathallen, hvor han bliver vasket grundigt, for at få al møddingen af ham.
Næste gang skal vi levere Junior tilbage, og prøve at undersøge mere om, hvad der dog sker i vores lille bydel…
One thought on “Oh Brother, Where Art Thou? [Oprør i Mutiara Gondok 8]”