Spionmester på en tagryg [Oprør i Mutiara Gondok 9]

Nå, folkens. Vi er kommet bagud med vores sessions-rapporter. Det er totalt meget min skyld, for vi har spillet MANGE sessions siden. Jeg vil begynde at komme mere up to date igen *krydser alle fingrene*. Alle tegninger i dagens sessions-rapport er lavet af Ole Sørensen; som spiller Phra.

Sidste gang vi spillede fandt vi en fortabt søn af en adelsfamilie, som var kommet galt afsted i byen – der var nemlig sket en masse ballade i byen i forrige session. Denne her session starter med en snak om, hvad vi gør med rigmands-sønnen – og vi ender med at blive enige om, at vi afleverer ham til hans søster. Men før vi kommer videre med smuglerkongen Arthit, snigmoderen Phra og mestertyven Murasa skal vi først besøge De Stakkels Soldater, som vores første bipersons-scene hedder.

En løjtnant, en pansersoldat og en af Tintrynes mænd går gennem byen. Tintrynes mand – som kommer fra byvagten – er med de andre som guide. Gruppen af soldater har et helt regiment med, og er ude for at kvæle optøjer. Vi starter scenen med at en flok folk, vores soldater netop har tævet, stikker af.

Tingene går ned i en del af byens dårlige kvarterer.

Tintrynes mand – Ybum – kender den ene af de folk, som stak af. Han hedder Huang Syvtå, og Ybum ved, hvor han bor. Derfor går soldaterne derhen, for at “stoppe dem fra at lave mere ballade”. Ahem. Da de kommer frem, ser de, at der ikke er nogen hjemme. Netop som de skal til at gå derfra, hører pansersoldaten lyden af taktfaste fodspor.

Løjtnanten prøver at råbe ejerne af fodsporene an, men der er ingen reaktion – og lyden kommer nærmere. Da de kommer tæt nok på, prøver pansersoldaten at gribe fat i kraven på en af de mærkelige (metal??)mænd – og får fluks hevet hele sin arm af!!

Hvad følger er et blodbad – alle soldaterne bliver slagtet af deres stærke fjender…pånær Ybum, som gemmer sig i en mødding i en gyde.

---

Tilbage i Muskathallen pontifikerer Arthit over, hvordan han kan få ro i handelskvarteret – og kommer frem til, at den nemmeste måde, er ved at det er ham, som styrer kvarteret. Han vil derfor prøve at høre folk om deres problemer, og hjælpe med at løse dem.  Arthit har bl.a. en masse mad på lager – og måske kan han finde en “mission” ude i byen, som kan give ham en masse publicity.

Imens går Phra og føler, at den politiske vind taget i betragtning, er det nok en god idé at få fingrene i noget let-flytbar velstand. Samtidig føler han, at Arthit har gang i noget spændende – noget, som måske kan hjælpe ham med det.

Murasa ved ikke helt, hvad Arthit har gang i, men hun føler, det er vigtigt. Derudover har hun planer om at finde ud af, hvem der prøver at gøre ting ved hendes by – der er tydeligvis nogen, som har planer.

Arthit går mod fiskekultens tempel. Her er flere folk end normalt, hvilket er, hvad Arthit håbede på. Arthit leder efter en person, som ikke har fået hjælp af præsterne endnu. og har heldet med sig: Han finder to mænd, som harcelerer over opskruede priser, ubehjælpsomme præster, samt fyrstefamilien. Arthit fortæller, at han har hørt, at der er billig mad ved Muskathallen…

Arthit taler sin sag.

I mellemtiden vandrer Phra og Murasa mod det varehus, hvor der var bølletræf tidligere. De vil prøve at se, hvem der ellers har planer for ben. De kommer forbi en gade, med et syn, som får dem til at stoppe op: Gaden er fyldt med lig; blandt andet det sønderrevne offer af en pansersoldats klør. Phra har overnaturlige detektivevner, som han sætter i brug her: Det er lokationen fra vores introduktionsscene, vi er faldet over her.

Det umage par følger efter fodsporene, og kommer forbi ‘Sjosen. Barkeep er endnu engang nævenyttig, og han prøver at pudse et par store sømænd på vores helte. Murasa tæver de to sømænd i baggrunden, mens fokus zoomer ind på Phra, der forhører Barkeep, som i vanlig nævenyttig stil nægter at fortælle noget.

Phra får slæbt Barkeep med ud i baglokalet, hvor han får et par klaps. Kameraet zoomer tilbage på Murasa, som netop er blevet færdig med at slå på sømænd, mens vi hører Phra fortælle Barkeep at han bare har at holde åbne øjne, og give os besked hvis der sker noget vigtigt…eller også vender vi tilbage, endnu mere onde i sulet!

Bipersons scene: Stakkels Kapan

Kapan. som er Avas  håndlanger (og Ava er Arthits elsker), er på vej mod byporten, hvor Bilal, en af byvagterne, står. Bilal har fået ordre på at “Søge til du finder noget!”

Bilal gennemsøger Kapans vogn, som er fuldt med korn….og en pose med semi-ulovlige blomster. Kapan prøver at bestikke sig vej ud af situationen, men Bilal er ikke til at (be)stikke i. Han giver Kapan et par på munden, og arresterer ham.

---

Hjemme i Muskathallen er der godt gang i handlen. Da alle vores tre hovedpersoner er samlet, snakker de om de døde soldater, de fandt tidligere.

Pludselig banker det på porten til gaden, og ind træder en herold og fem kejserlige soldater. De bringer en “invitation” til fyrstens hof, hvor vores tre gode venner skal modtage en “erkendtlighed” for deres hjælp med Ouimon.

Og så må vejen jo gå mod paladset…

De Tre tager mod hoffet, hvor de straks bliver sat til at vente. Og vente. Og vente. Efter en rum tid, bliver de ledt til en dør, og annonceret (ved deres fulde navne. Murasa er meget utryg, da hun aldrig har fortalt nogen i byen sit fulde navn).

Arthit prøver at læse folks motiver. Fyrstemoderen vil helst have, at vi slet ikke var der, mens Ouimon helst vil være et sted for sig selv – et sted i sikkerhed.

Fyrsten holder en lille tale for os. Han bruger mange ord, på at sige: “Tak, her er en gave.” Gaven viser sig at være et silketørklæde, hæftet sammen med en broche. Iiiih, tak.

Audiens hos fyrsten

Arthit bruger efterfølgende sit bureaukrat-evner til at få lov til at blive hængende i tronsalen. Mens de andre venter udenfor, kommer Ava over til ham. De snakker kort om de blomster, som byvagten Bilal tog fra Avas håndanger. Hun beder Arthit følge med til justitsministeriet, for at få rodet bod på det hele. På vej derhen støder Phra til dem.

Mens de venter på at tale med nogen derinde, dukker spionmester Susilo op – Arthit og ham har en på overfladen høflig samtale; som i virkeligheden er fyldt med slet skjulte trusler og spydigheder. Susilo vender sig mod Ava, og de to har en snak om hendes blomser”import”, men bliver hurtigt afbrudt af Phra, som spørger Susilo, hvorfor han ikke selv tog sig af angrebet mod Ouimon, men vi blev nødt til at hjælpe i stedet. OOOhhh snap!

Udenfor paladset er der dårlige nyheder til Murasa. Hendes skib – Det Brudte Løfte – er blevet taget til fange af fyrstens byvagt; selvom det var sejlet ud af havnen. Murasa forsøger at tale sig ud af situationen, men ender med at måtte ty til bestikkelse: Heldigvis har hun lige fået sig et flot halstørklæde, som hun betaler sig hjem fri med.

Og her slutter sagens session; følg med næste gang, hvor vi skal se mere på, hvad al den ballade vi havde forrige session, har betydet for Mutiara Gondok.

Advertisement