Tid til mere Mutiara Gondok, som er et scenarie vi spiller med Exalted 3rd Edition-reglerne. Sidst vi spillede, havde vi en god snak med byens fiskeånder, og gjorde ellers klar til vores tur mod det nordlige kongerige. Denne gang tager vi turen mod nord – men hvad mon vi finder deroppe?
Som altid er alle tegninger lavet af Ole Sørensen.
Vi starter in medias res, hvor vi står på en båd (Murasas Det Brudte Løfte), der sejler mod nord – nod det “forladte fæstningsværk”, vi havde hørt lidt om sidste gang. Vi sejler langs kysten, og Arthit har travlt med hyre nogle “rigtige” søfolk – Murasas båd er nemlig udelukkende bemandet af hendes bande af gadebørn. Phra bruger mestendels bare tid på at slappe af, og lade op til de strabadser, som med garanti kommer snart.
Om natten kommer der et stormvejr, men rollingerne klarer alle de problemer, der dukker op. Murasas spiller ruller sin “lead” stat, med en bonus for alle de dots der er placeret i selve gadebanden. Det er måske ikke et helt kosher rul, men der er masser af succeser!
Næste dag forlader vi Det Brudte Løfte ved mundingen til en flod, og hyrer i stedet en flodpram, og begynder vores lange tur ind i landet. Da vi lander i byen nær den “forladte fæstning”, får vi en god snak med “Høvdingen” i byen. Han viser os vejen mod det gamle fort, men udpeger også det nye fort….og minen. Alle landsbyens unge mænd er åbenbart oppe og arbejde i minen, som bliver bestyret af lederen i det nye fort.
Høvdingen inviterer på Te i hans hjem, og det kan vi jo simpelthen ikke sige nej til. Høvdingen fortæller alt han ved, om det gamle fort – men ikke før han advarer os kraftigt mod at tage derop; der er jo også alligevel forladt og faldefærdigt, så hvad får vi ud af det? Arthit bruger sin gyldne tunge til at dreje samtalen over på fortets historie, som høvdingen modvilligt giver os.
Høvdingen fortæller os, at den gamle Hersker på fortet byggede fortet over en enkelt nat; da folk gik i seng var der intet fort, men da de stod op næste morgen stod fortet færdigbygget. De lokale måtte aldrig komme derop, og hvis man kom for nær blev man antastet….af herskerens livvagter, som var mænd af metal(!).
Som tiden går, begynder mørket at falde på, og da vi kommer ud i den friske luft igen, peger høvdingen mod det gamle fort. Det er tydeligt at se midt i nattens mørke, for hele fortet skinner, badet i et sælsomt lys…
Dagen efter begynder vores færd mod fortet. Efter en god gåtur, er vi fremme. Fortet er forladt og forfaldent, og lader til at være bygget direkte ind i en hule i det bjerg, det er bygget på. Arthit bruger sine magiske evner til at kigge efter spøgelser eller ånder, men ser kun ånder i junglen…ikke en eneste i området omkring, eller på, fortet.
Da der ikke sker en skid ved fortet, begiver vi os mod minderne. Vi udgiver os for at være inspektører fra Mutiara Gondok (Arthit får igen lov til at rulle sig ud med floskler), og vi får hurtigt foretræde fra minens formand. Han fortæller os, at de har en kæmpe ordre, og arbejder nærmest i døgndrift.
Bedst som vi snakker med formanden, dukker en karet op. Det er en karet fra det nye fort, Wonton-fortet (Fortet hedder helt sikkert ikke noget med Wonton i fiktionen, men det var sådan jeg hørte det, og har det skrevet ned i mine noter. Undskyld, Elias!). Ud af kareten træder en mand med en invitation om at vi skal komme op på fortet. Vi er jo så fine udsendinge fra Mutiara, osv. osv.
Da vi kommer frem møder vi Wonton, som er fyrste heroppe. Han snakker – rigtig, rigtig meget – og kommer blandt andet ind på nogle historier om den gamle Konge heroppe, Kong Dachshi. Dachshi…det samme navn som den mystiske mand, der tidligere havde møde med Murasa og Arthit, og som vidste af de to var Exalted. The plot thickens!
I løbet af aftenen møder vi Wontons datter – og hun vil på jagt! Vi fortæller, at vi da meget gerne vil med; vi er nemlig meget interesserede i at se den fugl, hun jager. Da vi er kommet afsted, undskylder vi hurtigt os selv, og går op mod Dacshis fort.
Så snart solen går ned, ser vi spøgelser dukker op. De begynder at storme fortet, som har fået sit eget spøgselsesforsvar. Kampen bevæger sig op af pladsen indenfor fortetes mure, og bevæger sig ind i grotten bagerst i fortet. Vi følger kampen længere ind i grotten, hvor vi kommer til et rum med et skelet.
Skelettet vågner, og rejser sig. Det råber af os: “I kommer for at forstyrre mig igen!”. Han tager et horn frem, som han puster i. Det runger i hele bjergkæden, og derefter tager han en sten frem. Den kaster han, og den laver et ordentligt rabalder; inden vi når at se, hvordan en lille sten kan lave så meget larm, er det dog tid til en cliffhanger.
TO BE CONTINUED!
Spil og spilopper 
Awesome cliffhanger 😀
LikeLike