Det er tid til mere Vampire 5th Edition! Sidste gang mødte vi vores tre (u)helte Ashley, Beth og Caleb mødte de byens ene Sheriff, som advarede dem mod den Anarch, som holdt til i nabobyen Kitchener – så denne session starter naturligvis med en tur til Kitchener for at møde den lokale Anarch, Baron Byron.
Vi starter vores session med at de tre vampyrer kører mod det truckstop, de skal mødes med Baron Byron i. Det er en tacky American-style Diner, som har døgnåbent. Da de træder ind af døren, hilser de på servitricen…som slet ikke ænser dem. De prøver igen at tiltale hende, men stadig ingen reaktion.
“Det får I ikke meget ud af,” kommer en stemme fra bagerst i lokalet, og da de vender sig mod stemmen ser de en fyr i lilla jakkesæt med tophat (også lilla, naturligvis), en shiny hvid t-shirt og guldfarvede sko. Caleb, som er gruppens hipster, er rimelig imponeret, mens de to andre synes deres nye bekendtskab er en kende tacky.
De sætter sig ned og snakker med Byron, som introducerer sig selv. Han er ikke overrasket over at se Beth og Caleb, men han undrer sig lidt over at se en vampyr af Klan Tremere. Her vil Ashley rulle nogle terninger, for at se, hvad hun får ud af den kommentar fra Baron Byron. Hun ruller desværre ingen succeser, men til gengæld får hun rullet en 1’er på sin Hunger-terning. Det giver en Bestial Failure, og det er ikke godt. Hun får det, de i Vampire 5th kalder en Compulsion, som betyder at hun får en følelse, som overskygger alt i hendes humør. Der er en tabel, man kan rulle på (man kan også vælge, hvad der er sjovest i scenen, men vi vælger altså at rulle) og Ashley får nu en ubændig trang til at være Dominant overfor Baron Byron. Det farver rigtig meget resten af scenen, specielt da hun fører ordet i denne scene.
Ashley er åbenbart i dårligt humør, mærker hendes to venner hurtigt. Hun kommer med stikpiller om, at Baron Byron må være en svag vampyr, siden han ikke tør have andre nær sig. Da Beth prøver at spørge ind til hans klan og hans mål, og han ikke rigtig vil sige så meget om det, hoverer Ashley at det må være fordi han er bange for Camarillaens styrke så tæt på ham. Da Caleb får fundet ud af, at Baron Byron kommer fra den amerikanske vestkyst, men valgte at flytte, da der kom nogle mystiske vampyrer fra Østen dertil, (Vampire-nørder vil genkende det som en del af metaplottet fra Revised Edition, da Kuei-Jin aka. Kindred of the East, overtager The Free Anarch States), nævner Ashley at det må være svært at være så bange for nye ting.
Det er en grim samtale, vi ender med her.
Baron Byron bliver hurtigt træt af Ashleys konstante overfusninger, og forlader dineren. På vej ud af døren knipser han med sine fingre, og tjeneren bag disken vågner op. De tre vampyrer bestiller noget kødfyldt mad til Sass, Calebs hund, og tager videre.
Det var en rigtig uheldig scene, den her – både for spillerne og for mig. Jeg havde oprindeligt en plan om, at Baron Byron skulle kaste en masse metaplot for min kampagne af sig. Han skulle både give dem hints omkring det nuværende plot med Skyggemanden, men også give lidt hints til fremtidige begivenheder i byen. I stedet fik han kun givet spillerne en lille smag, og så blev han så sur, at han gik derfra. Oh well – jeg finder nok på mere, men det farvede stadig resten af spilgangen, hvor jeg prøver at gøre mysteriet om Skyggemanden løs-bart for spillerne.
På vej tilbage til Toronto undskylder Ashley mange gange – hun ved simpelthen ikke, hvad der kom over hende. Hun forklarer, at det må være fordi hun er så sulten, så kan de ikke sætte hende af lidt udenfor Toronto? Da hun bliver sat af, ringer hun efter et medlem af den sataniske kult, hun er leder af, og får sig en snack. Normalt skal man rulle et Hunting rul, men Ashley har købt sig den advantage, at hun har et revir af dødelige, hun altid kan drikke af, i den kult hun har kørende.
Tilbage i Toronto, når alle er samlet efter Ashleys detour, beslutter de tre vampyrer sig for, at fortælle byens ene Sheriff, Addy (som de mødte sidste gang), at de har haft sig en snak med Baron Byron. De ringer hende op, og giver hende nyheden. Addy virker lidt forvirret – men ender da med at sige tak for opdateringen. Egentlig havde spillerne totalt misforstået Addy sidste session; hun bad dem faktisk holde sig væk fra Anarch-vampyren, men de forstod totalt, at de skulle tage ud og “tage en snak” med ham. Det har jeg allerede planer om, at jeg skal få noget sjovt ud af i næste session. Gnæg gnæg gnæg.
De tre sidder og snakker med hinanden, og pludselig går det op for dem, at det her jo egentlig er en trussel inden for byens grænser. Derfor ringer de til byens anden Sheriff, Robert McGuire. I min version af Toronto er der to udøde, der varetager sikkerheden. Den tidligere prins, Robert McGuire, tager sig af den interne sikkerhed – altså alle trusler der kommer “indefra”, mens Addy tager sig af alle trusler der kommer uden for byens grænser. Det er ikke en helt ortodoks magtopdeling, men jeg synes det er sjovt.
Robert McGuire er en meget rolig mand, som tager sig god tid til at dukke op i deres haven. De opdaterer ham omkring deres situation med skyggemanden, og McGuire fortæller dem, at de ikke er de eneste, som har haft besøg af mærkelige skygger. De ender med at love ham, at de vil opdatere ham, hvis der sker mere på den front.
Det er ved at blive tidlig morgen, og de tre vampyrer skal dø for dagen. Midt på dagen vågner Caleb og Ashley af, at Sazz gør…igen. Og ganske rigtigt – det er skyggemanden, som står foran de sovende vampyrer. I stedet for at løbe frem mod ham, som sidste gang, prøver de at snakke med ham. De ser, at han bevæger munden, men de får ingen lyd frem. Og da de går frem mod ham, forsvinder han – ganske som sidst. Men først bruger Ashley sin Auspex-evne Sense the Unseen. Auspex er den vampyr-disciplin, der lader dig få vildere sanser. Denne specifikke evne lader dig se overnaturlige ting, som ellers er usynlige. Normalt ruller man mod modstanderes disciplin-rul, men da min modstander stadig er rimelig hemmelig og ganske hjemmebrygget, vælger jeg en statisk sværhedsgrad; og Ashley klarer den lige. Det sidste Ashley ser, inden hun falder i søvn, er den portal, som skyggemanden forsvinder igennem – og hvilken retning, den bevæger sig i.
Næste morgen skynder de sig at kontakte McGuire igen. Sidste gang tog det rimelig lang tid, før han kom, men denne gang var han virkeligt hurtigt fremme. Vores tre helte spitballer teorier, og finder rimeligt hurtigt ud af, at i den retning, portalen kom fra, ligger Prinsens store hemmelighed. Vi har i spillet rimeligt hurtigt etableret, at prinsen har et område ved havnen i byen, som er defineret som “OFF LIMITS!” Ingen i byen ved (efter sigende) hvorfor området er off limits, men prinsen har erklæret endelig død til alle, der bevæger sig derud.
Da McGuire hører, hvor de tre vampyrer tror, Skyggemanden hører til, undskylder han sig selv, og går fra baren. Ashley lader til at være nogenlunde frisk på at tage direkte ud til “Off Limits”-området, mens Beth er mere tilbageholdende. Caleb lader ikke til at have alt for meget holdning til det hele.
Og nogenlunde her stopper vi aftenens rollespil. Der er en god chance for, at vi afslutter første storyline næste gang, og så skal vi evaluere, om vi fortsætter med at spille V5. Planen er, at vi skifter mellem vores Revised-kampagne, og vores V5-kampagne – hvis vi alle hygger os med systemet.
Spil og spilopper 
Jeg kunne godt lide den måde, som Hunger systemet lige pludselig skabte en uforudset situation, som I skulle spille ud fra, også selvom det forstyrrede det planlagte/forventede forløb, da det åbner op for at både spillere og spilleder må spille sig frem til, hvor tingene går hen.
LikeLike