23. december – Revive [Julekalender]

Jeg ved det, jeg ved det – overskriften får det til at lyde som om, at jeg vil til at genoplive de døde. I virkeligheden handler dagens udgave af 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending) om noget helt andet: madspild. 

Dagens evne, Revive, kommer fra indie-rollespillet Witch, som jeg samlede op på Spiel-messen i år. Spillet er tydeligt inspireret af World of Darkness, men er i virkeligheden mere “lyst” – forfatteren beskrev det mere som World of Light, hvor man altså spiller hekse, der har det fedt pga. deres evner – og ikke, som i WoD, spiller folk der generelt angster over alting. 

Revive er en såkaldt Cantrip, som er noget af det første man lærer, som heks – ganske som Cantrips i D&D – og Revive er forbeholdt spillets druider. Med Revive kan man genoplive døde planter – og det er virkeligt noget, der kan give mening i min hverdag! 

Hvem har ikke prøvet at stå med køleskabet fyldt med grøntsager, og så, PUF, er en hel pose med gulerødder pludseligt blevet dårlige? Med Revive er det ingen problem, vi genopliver da bare lige alle grøntsagerne og er igen på vej til en dejlig råkost. 

Har du lovet din nabo at vande blomster, mens de er på ferie? Ja, ja – men så rendte tiden pludselig fra dig. Gode råd er dyre… Indtil du bruger Revive, og alt er igen godt!

Kan du komme på andre tidspunkter, Revive kunne give mening for dig? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med den sidste af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

22. december – Keenness of Two Alike

Kan du mærke det, kammerat? Kun to gange søvn mere, og så er det juleaften. Det betyder også, at der kun er to stykker 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending) tilbage, når dagens indlæg er færdigt. 

Men tør øjnene, for i dag har jeg kastet mig over et rollespils system, som jeg ved at rigtigt mange elsker: Call of Cthulhu!


Call of Cthulhu er det klassiske horror rollespil, sat i H P Lovecrafts noget uhyggelige, gotiske verden. Som udgangspunkt spiller vi i 1920’erne, og ældgamle, uforståelige guder fra hinsides vores verden vil gerne komme tilbage hertil – og det vil medbringe alverdens ondskab.

Keenness of Two Alike er en skøn lille trylle formular som kan bruges i denne verden, og den er faktisk ret skøn; den gør dig nemlig et godt stykke mere intelligent(!). Evnen virker 6 timer, og gør dig basalt set dobbelt så intelligent som normalt. 

Hvad der er endnu bedre er, at al den viden, du har opsnuset mens du var ekstra smart, husker du stadig; det samme med de opdagelser, du har lavet imens. 

Eneste ulempe er, at man skal være to til at kaste formularen, og jeg kan derfor ikke klare det alene. Men jeg forestiller mig at jeg godt kan overtale konen til at hjælpe…vi kan sikkert lave en form.for turnus ordning, hvor jeg får nogle dage og hun får andre. Er det ikke derfor, man.er blevet gift?

Hvad siger du – er Keenness of Two Alike en evne, du godt gad have fingrene i? Jeg kan i hvert fald ikke komme på en arbejds- eller studie-situation der ikke kunne blive bedre med den evne. Men har jeg ret? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

21. december – Skeletal Fluidity

24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). Det er den julekalender, du læser nu. Velkommen til!

Vi har været forbi mangt et univers i årets julekalender – og i dag skal vi til et univers med rumskibe, mærkelige væsner, umulig teknologi og… privatdetektiver? Dagens evne kommer nemlig fra sci-fi systemet Ashen Stars.

Ashen Stars er noget så særligt, som et klassisk noir-detektiv system (Gumshoe hedder systemet, der bl.a. også bruges i Nights Blackest Agents, Trail of Cthulhu og Bubblegumshoe), men sat i en science fiction setting. Gumshoe systemet er ret fint, men om det fungerer som science fiction er jeg stadig i tvivl om.

Skeletal Fluidity er til gengæld en evne, jeg ved at jeg kunne bruge i mit daglige liv. En del af mit daglige arbejde foregår på et lager, hvor der til tider ikke er meget plads, hvis man skal om og hente et produkt, der ikke ofte bliver brugt. Jeg har selv et kg eller 40 for meget på maven, og den der mave kan derfor være noget besværlig at få igennem de smalle steder. 


Skeletal Fluidity lader mig “mase mig” flad, så jeg kan komme igennem steder, hvor der ellers ikke ville være plads. Voila!

Men det er ikke kun på arbejde, sådan en evne kan være nyttig. Har en klovn parkeret sin bil alt for tæt på din? Åbn døren på klem, og du kan stadig komme ind. Og der er med garanti masser af steder i dit liv, det med at kunne ind smalle steder er praktisk – men hvad ville du gøre med sådan en evne? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

20. december – Screen Presence [Julekalender]

Vi nærmer os den del af december, hvor vi tæller kraftigt ned til juleaften – og er altså nu inde i det sidste stykke med 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). 

I dag skal vi forbi endnu et indie-spil, jeg ikke har prøvet, men som jeg alligevel har læst reglerne til med stor fornøjelse: Primetime Adventures. I Primetime Adventures spiller alle skuespillere i en tv-serie, og fokus på rollespillet er mere at fortælle en interessant historie, end det er monstre, loot og XP.

Læs mere 20. december – Screen Presence [Julekalender]

19. december – One-Liners [Julekalender]

Så ramte vi sidste mandag inden jul – og vi er inde i sidste uge med 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

I dag bliver det noget med ananas i egen juice; så er du advaret. Vi skal nemlig i gang med det rollespil, jeg skrev sammen med min kone til Fastaval 2015: Dødbringende Vinger.

Læs mere 19. december – One-Liners [Julekalender]

18. december – Perfect Insight [Julekalender]

Glædelig fjerde søndag i advent! Selvom det er adventssøndag, skal du da ikke snydes for endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending)!

Jeg sidder i dag midt i en forkølelses-ladet bingewatching af den norske serie Skam – og ville sådan ønske, at jeg havde et teenager-rollespil at hive en evne ud fra.

Læs mere 18. december – Perfect Insight [Julekalender]

17. december – Detect Object [Julekalender]

Dagens udgave af 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending) ankommer senere end venligt; bl.a. grundet en omgang sygdom. Men vi når det alligevel. 

Dagens evne kommer til os fra Shadowrun – rollespillet om den noget cyberpunkede fremtid, hvor store firmaer styrer alt i samfundet…nåh ja, og så er magien vendt tilbage til vores verden, så orker, elvere, dværge, drager og alt-muligt-andet er blevethverdagskost.


Dagens evne er Detect [Object] og lader dig ganske enkelt lede efter en genstand, som er indenfor rækkevidde af dine sanser – og HEY PRESTO – du ved hvor den er.

Ikke længere spilde tid på at lede efter de nøgler, du har smidt et sted i lejligheden. Den der opskrift, du lige skal bruge – den var jo lige derovre. Din oplader? Ja, den har du lagt i skuffen.

Jeg synes i hvert tilfælde, at det ville gøre, at en slap for en masse spildte minutter i min hverdag. Men hvad med dig? Ville du få noget godt ud af Detect [Object]? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

16. december: Open Your Mind [Julekalender]

Så er det altså endnu engang blevet tid til julekalender – og endnu engang har jeg fået hjælp af en klog rollespiller. Denne gang er et Troels fra PlanB, som har gode ideer til en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). Take it away, Troels!


En af de evner i rollespil, som fascinerer mig mest, er Open Your Brain to the World’s Psychic Maelstrom fra Apocalypse World. Der er nogle små krinkelkroge ved den evne som skaber fuldstændig magisk spil et par sessions inde i en kampagne. Introen til den i bogen lyder…

Opening your brain means lowering your mental guard and letting the world’s psychic maelstrom into your head. When you do it, maybe I have to tell you something you don’t know, and maybe it’ll be useful. I might ask you a question or two too, and you have to answer them.

Så man kan mere eller mindre stille verden et spørgsmål, hvis man føler at man sidder lidt fast. Det virker bedst hvis man er lidt sær. Hey! Jeg kan vist godt besmykke mig med titlen “lidt sær” og jeg kan også tænke på et par gange, hvor jeg har siddet pænt fast og godt kunne have brugt et hint.

Så hvad ER den der malstrøm? Godt spørgsmål. Apocalypse World siger:

It’s everywhere, just outside your perception, and if you open your brain up to it you can learn things from it. It learns things from you, too. If you know how, you can reach out into it to make things happen. It caused the apocalypse, or else the apocalypse caused it, nobody knows.
Raseri og had, apokalyptisk, nedbrydende for civiliseret medmenneskelighed. Jeg ser ned i afgrunden, og hvad kigger op?


 Ved nærmere eftertanke er jeg alligevel ikke HELT sikker på at det er den evne, jeg har allermest brug for i hele verden.


Jeg siger…tak?…til Troels. Hvad siger du? Er du glad for at åbne dit sind?  Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

15. december – Iron Stomach [Julekalender]

I går spillede jeg rollespil – nærmere betegnet næste session i vores Exalted 3rd Edition-kampagne. Og lur mig, om et kig på mit character sheet ikke gav mig en idé til endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). 


Exalted kan nok bedst beskrives som et rollespil, der udforsker den verden, vi kender fra kinesiske Martial Arts film. Tænk Crouching Tiger, Hidden Dragon – bare endnu vildere. I sine tidligere udgaver handlede spillet samtidig om den verden, som er den “mytiske fortid” til World of Darkness’ “gotiske nutid”. Hvorvidt det stadig forholder sig sådan er jeg i tvivl om, men det er en sjov ting at have i mente, når man er en WoD-nørd som jeg. 

Men hvilken evne fandt jeg i Exalted? Er det vilde ting som at kunne hoppe på tredje sal, fra gadeplan, uden tilløb? At have en magisk sten, der beskytter alle hjem der pt. har børn eller sovende mennesker – i en radius af 3 km?

Næh.

Iron Stomach er evnen, jeg gerne vil have fingrene i. Evnen gør, at din mave bliver meget mere hårdfør, og du derfor kan spise nærmest hvad-som-helst uden nogen negative bieffekter. 

Som en person, der oftere end jeg ville ønske det, har fået en dårlig-mave-oplevelse efter en pizza eller en omgang stegte nudler, ville Iron Stomach give mig mere mod på at prøve mærkelig street food af…

Samtidig vil jeg tro, at evnen teknisk set vil beskytte mig mod mavedelen af tømmermænd? Men der vil jeg lade være op til spilleder…

Hvad med dig? Ville Iron Stomach være noget for dig? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). 

14. december – Bestem udfaldet af en scene [Julekalender]

Det er tidlig morgen, og det er tid til endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending). 

Vi har allerede haft et par af de evner, der træder lidt udover præmissen, som den er formuleret. Der er både den lille frække Igni fra computerspil, men også sådan noget som tommelfingerreglen. Jeg synes selv at dagens indlæg falder et sted mellem de to stole. Lad os se, hvad du synes!

Læs mere 14. december – Bestem udfaldet af en scene [Julekalender]