Fame til de andre – #rpgaday 4

Så skriver vi fjerde august, og derfor er jeg igen tilbage med endnu en post om rollespil. Efter to dage med halvdårlige spørgsmål – er det så i dag, vi får et, der er supergodt? Ja, efter i går, der nærmest bare handlede om at skamrose sig selv, handler dagens spørgsmål om at rose andre, og det er altså dejligt. Vi skal nemlig snakke om…

Most impressive thing, another’s character did

Jeg er så heldig, så jeg er omringet af mange dygtige rollespillere. Oprindeligt havde jeg skrevet en længere tekst om en oplevelse fra Fastaval 2014 under nano-scenarie-samlingen I den dybe mørke mærkelige skov, men det gik op for mig, at det var rollespilleren, og ikke karakteren, jeg var imponeret over. Men alligevel, shout-out til Kat, som der kan rollespille skrækslagen på en måde, der hev mig 100% ind i rollespillet.

Så lad os i stedet kigge på karakterer. I min torsdags-gruppe er vi fire spillere, og vi har Morten som spilleder. Der går ikke en spilgang, hvor jeg ikke mindst én gang er imponeret over en løsning på et problem, fra en af mine medspilleres karakterer. Vi snakker os gennem kamp-encounters, vi løser puslespil med evner, som spilleder (eller scenarieteksten) ikke har tænkt over kunne bruges her, og vi er gode til at grine med (og til tider af) hinandens karakterer (både som os selv, og som vores karakterer). Det, at at andre spilleres karakterer mestrer at tænke ud af boksen, har givet mig de situationer.

Det var ikke en konkret situation, men en generel ros til en gruppe, der uge efter uge præsterer at overraske mig – uanset hvilken karakter eller hvilket system vi spiller i.

I morgen vender vi tilbage igen, hvor vi skal snakke om de historier, som gruppen fortæller om min karakter. Hvis du har en fed historie om en anden spillers karakter, kan du jo passende lige skrive om den…enten her, eller et-eller-andet sted på nettet!

Advertisement

Bedste øjeblik – #rpgaday 3

I dag skal vi snakke om det bedste karakterøjeblik, vi har haft. Det er rigtigt, det er tredje dag i #rpgaday (thi det er tredje dag i august), og som sædvanlig har vi et emne, som hele verdens nørder blogger, tweeter og youtuber omkring.

Character moment you are proudest of

Suk. Jeg synes allerede, at vi i går, da vi snakkede om bedste session siden august 2015, havde et lidt tyndt spørgsmål…og vi fortsætter altså stilen i dag. Men ok, når man hopper med på sådan en “challenge” må man tage det sure med det søde.

Lad os starte med formuleringen – “stolt af”? Jeg må indrømme, jeg kan ikke huske et øjeblik, hvor jeg har lavet noget i et rollespil, hvor jeg har tænkt: “Peter – det der er fandeme rollespil, du kan være stolt af. Godt arbejde, knægt.” (Ja, jeg kalder åbenbart mig selv “knægt” i min indre monolog.)

Jeg laver tit “seje” ting; det er ligesom en del af rollespil, synes jeg…det øjeblik hvor min Wookie kaster sig ud af bagenden sit fragtskib, lander på forruden af en X-Wing og skyder gennem den med sin bowcaster – det er det øjeblik, hvor man godt lige kan bruge en high-five.

Hvis jeg skal prøve at finde et øjeblik, hvor det hele bare gik op i en højere enhed, må være fra Fastaval 2013, hvor jeg spillede Vélo af Jonas Sanberg Jensen og Thor Fejerskov Jensen.

Scenariet er en bromance (altså, den handler om platonisk venskab) sat i en cykelløbs-setting. I sidste løb viser det sig, at min bedste ven/rival har valgt at forråde både mig og vores hold. Vi har brudt ud fra feltet, og har kæmpet os næsten hele vejen op til målet – og så sker tragedien. Vi styrter.

Min karakter ser fra målet, over på sin bedste ven, tilbage på målet…og samler sin bedste ven op fra vejen, og sammen løber de mod målstregen i et desperat forsøg på at komme først over stregen. Da de er under en meter fra bliver de overhalet af feltet, der brager omkring dem, og ingen af dem får en plads på podiet – men de vil altid have deres venskab. Det var sgu en smuk scene, der kunne have udspillet sig på SÅ fantastisk mange måder.

Kig forbi igen i morgen (samme bat-kanal, samme bat-tid) hvor vi skal kigge på den mest imponerende ting, jeg har set en andens karakter gøre. I mellemtiden kan du jo passende lege med her – hvad er din karakteres bedste øjeblik?

Bedste session – #rpgaday 2

I dag skriver vi 2. august, og det er altså anden dag i #rpgaday måneden – måneden hvor nørder verden over, fortæller om deres holdning til et specifikt emne. I går var det terninger, vi snakkede om – men i dag vender vi blikket til et noget mere selvfedt emne…

Best game session, since August 2015

Jeg spiller meget rollespil – jeg har fem faste kampagner, jeg hygger med for tiden – så der er godt med sessioner at tage af. Jeg tror den bedste session kommer fra min 4-5 årige Vampire-kampagne, hvor vi (i spillet og i virkeligheden) alle bor i København.

Vores gruppe har været tvunget ud på jagt efter en teknokrat, der havde set sig sur på os. Noget med, at vi havde dræbt hans fysiske krop, og han nu boede inde i en computer. Den slags bliver dødelige troldmænd åbenbart fornærmede over.

Det har i sig selv givet nogle fantastiske sessioner; min favorit er den storyline, hvor vi finder en spøgelses ø udenfor Italien, og ender med at starte en krig mellem de italienske vampyrer (Giovanni-klanen) og trylle-vampyrene (Tremere), ved at overtale en bunke tremeres til at bruge atomvåben på øen. Nåh ja, og så fik vi måske også dræbt tusindvis af udskyldige folk; stråling og tsunamier er en dårlig blanding for mennesker.

Men den bedste session må være den, efter at vores eksil endelig blev brudt og vi kunne komme hjem. Efter at have brugt 3-4 år af vores (out-of-game) liv på at bygge en sammenhængende verden  sammen, med NPCer vi har forhold til (på godt og ondt), var det noget af et slag i maven, pludselig at skulle væk fra hele den trygge verden. Det slag i maven var dog det hele værd, da vi endelig kom hjem igen – hjem til en by, hvor næsten alting var det samme. Hjem i sikkerhed igen (yeah, right!).

Jeg vender frygteligt tilbage i morgen, hvor vi skal snakke om vores yndlings karakter-øjeblik. I mellemtiden: Hvad er den bedste session, du har haft?

Lidt om terninger – ‪#‎rpgaday‬ 1

Som så mange andre bloggere derude vil jeg deltage i #rpgaday i år – blandt andet fordi bloggen har stået noget stille på det sidse, og det er en god måde at komme i gang på… men også fordi, jeg synes konceptet er sjovt. Kort sagt går #rpgaday-konceptet ud på, at hver dag gennem hele august har et emne, som nørd-bloggere (og youtubere, tweeps og hvad vi ellers går rundt og kalder os) laver et indspark på.

Som sædvanligt er det ikke alle emner, der har lige meget kød på – i morgen skal vi for eksempel snakke om “den bedste session siden august ’15 – men jeg vil alligevel deltage.

Her er de emner, vi kommer til at runde i løbet af august [tryk for fuldt vindue]

Og nu: Dagens emne

Real dice, dice app, diceless, how du you prefer to ‘roll’?

Dagens emne handler altså om mine randomizers i spil – nemlig terningerne, og hvordan jeg gerne vil se dem rulle.

Jeg har prøvet alle tre dele – og generelt er jeg mest til rigtige terninger. Der er en helt særlig følelse, du får indeni, når du ser terningen rulle over bordet, skift kurs i det den klinker ind i te-koppen, for til sidst at vippe…vippe…vippe…er det en tyver…vippe…nej, det var en 4’er. Æv! (Allermest er jeg glad for dice pools – altså, hvor du ruller mange terninger på én gang. Jeg husker en Shadowrun session, hvor der blev rullet i omegnen af 30 terninger på éen gang. Se, så føler man sig badass!)

Terningeløst rollespil er noget, jeg forbinder med Fastaval, hvor jeg primært har oplevet den type. Det er tit noget med tunge emner, mange følelser og – i mange tilfælde – en mere “tæt på hverdagen” situation. Omend jeg holder af denne type rollespil, er det ikke den, jeg har lyst til at rollespille til hverdag, hvor jeg netop gerne vil flygte ud i intetheden.

Apps er noget, jeg har brugt i to typer situationer: Den ene gang, hvor jeg har oplevet, at vi har stået midt i ingenting, og haft behov for at rulle nogle terninger. Det har altså været en joke, hvor en kammerat har villet modstå at købe en dyr LEGO-æske, og vi har rullet willpower (kendt bl.a. fra World of Darkness) på en app. Haha, hvor er vi sjove.

Den reelle situation, hvor jeg har brugt en dice app, er i Star Wars: Edge of the Empire fra Fantasy Flight Games. Systemet bruger terninger, der opererer med 6 forskellige symboler; små succeser, almindelige succeser og KÆMPE succeser; tilsvarende tre for failures. Når man skal vænne sig til den slags nye symboler, kan det være besværligt – og her har Fantasy Flight så udgiver en terninge-rulle-app, der ruller dine terninger OG summerer dit resultat for dig. Som GM føler man sig noget mere effektiv, når man har rullet på den måde. At det giver dig bedre mulighed for at fumble et terningerul, er også en form for bonus.

Følg med i morgen, hvor vi kigger på den bedste rollespilsession fra det sidste år. I mellemtiden kan du jo passende selv skrive lidt om dit forhold til terninger – enten i kommentarsporet, eller – som Morten har gjort, på sin egen blog!

Julekalendere i blogland

Jeg er ikke den eneste nørdblogger, Der laver julekalender -tværtimod. December har godt fat i mange af os, og jeg har lige samlet dem, jeg kender, sammen her.

Random Encounters – på en anden måde

I Facebookgruppen RPGforum.dk blev emnet Random Encounters for nyligt diskuteret – og det satte mine egne tanker om emnet i gang. Random Encounters oversættes direkte til “tilfældige møder”, og er altså ting, spilleder udsætter karakterer i rollespil for, men som, i modsætning til resten af plottet, er tilfældigt genereret. I klassisk pen & paper rollespil er det tit omvandrende monstre, der bliver rullet for på en tabel, der er elementet af tilfældige møder, du kan komme til at møde.

Du ser også tilfældige møder i computerspil – og det er her, jeg vil starte med at kigge på de tilfældige møder. Her er nemlig grundlæggende to slags møder, du kan blive udsat for; de klassiske, ligegyldige kampe – eller de mere nuancerede møder, du kan blive udsat for. Og det er netop disse mere nuancerede, som jeg vil forsøge at overtale flere til at bruge.

Men først… et kig på computerspil!

Urban Explorers [Oneshot]

For noget tid siden skrev jeg om 7 oneshot scenarier jeg kunne tænke mig at spille – og nu er det rent faktisk lykkedes mig at få spillet et af dem! 1 scenarie nede, 6 to go. Det kunne være sjovt at sætte en deadline på at få spillet dem alle 7 – Hvis jeg får spillet et mere af dem, vil jeg gå i gang med det lille projekt. Så for vi at se, om det kan lade sig at gøre.

Men nok om det – det her er i virkeligheden en sessions rapport. For at få noget af det tekniske ud af vejen, så er Urban Explorers et scenarie skrevet af mig, kørt i Dread-systemet. Jeg spillede det med tre spillere, og med tre spillere ramte vi et punkt hvor scenariet blev færdigt på 2,5 time (inklusive lidt karakterskabelse), hvilket lader til at være en fin længde til et Dread-scenarie.

Print on Demand – en test og en sammenligning

På den amerikanske hjemmeside DrivethruRPG, kan man bestille rollespilsbøger, der bliver printet direkte til dig – det såkaldte Print on Demand (PoD) system. En af fordelene ved PoD for forbrugeren er, at du (udover nye Indie-udvidelser) kan købe friske tryk af bøger, der egentlig ikke er i produktion mere. Det kan for eksempel være bøger fra en gammel udgave af Shadowrun, eller (endnu mere relevant for mig) gamle Vampire-bøger: The masquerade-bøger.

Jeg snakker ofte med andre rollespillere, der også har hørt om muligheden for PoD, men har ikke mødt nogen, der har taget springet og rent faktisk brugt servicen. Derfor har jeg – i rent videnskabelig interesse, naturligvis – købt en PoD bog. Dette er mine resultater.

Jeg valgte Vampire-bogen “Guide to the Anarchs” som min test. Det gjorde jeg fordi jeg har de to andre “Guide to the…” Bøger, nemlig Sabbath og Camarilla. Begge disse bøger er i fin stand, og giver mig derfor et godt sammenligning grundlag med den nye bog, jeg har bestilt. Jeg vil slå ned på nogle helt specifikke punkter herunder, nemlig Pris, Udseende og Kvalitet.

Dread [Indie RPG]

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg både nyder et godt gys og et godt rollespil – den “long-term” kampagne, jeg er spiller i, har givet mig nogle af de bedste gys, jeg har haft i mit liv. Jeg har spillet nogle fantastiske horror-oneshots på Fastaval og Viking-Con. Jeg elsker et godt gys – kort og godt.

Derfor blev jeg glad, da jeg for nogle år siden hørte om Dread er et indie-rollespil af Epidiah Ravachol, der emulerer de klassiske gyserfilm. Systemet er ikke bange for at slå karaktererne ihjel (nærmest tværtimod) og bruger samtidig noget så skørt som Klodsmajor til at skabe spænding i spillet. Men hvordan fungerer spillet så? Læs med her, hvor jeg kigger nærmere på det.

7 oneshot scenarier jeg godt kunne tænke mig at spille

Der er gået kampagne-snak på de danske rollespilsblogs. Jeg var selv med i legen med min snak om 7 kampagner, jeg gerne vil spille – og nu er tiden inde til at kigge på 7 oneshot scenarier, jeg gerne vil spille. Et oneshot er, for mig, en enkelt historie, med en klart defineret start og slutning, og som kan spilles over 1-2 rollespilssessioner af 4-6 timer; hvis der er meget hyggesnak 3 sessioner. For hvert af de syv scenarier, vil jeg komme med et oplæg til historien. Derefter vil jeg nævne hvor mange spillere jeg kunne forestille mig den skulle spilles med og i hvilket system jeg ville køre det.

Denne liste vil nok være præget af flere hjemmebryggede systemer end listen over kampagner, og flere af scenarierne er inspireret af tidligere ting, jeg har spillet.