Det er nu blevet tid til anden (og sidste) del af det obligatoriske tilbageblik på Fastaval 2015. I Del 1 tog jeg et kig på alle de rollespil, jeg fik spillet, under Fastaval 2015. Denne gang tager jeg i stedet et kig på alt det andet, jeg fik tiden til at gå med, og de tanker, jeg ellers har om Fastaval – denne gang i en lidt mere vilkårlig rækkefølge.
Baren og caféen (og den åndede lukketid)
Jeg tilbragte samtlige aftener i baren, med en cider i hånden. Den cider, baren har bestilt, er intet mindre end fantastisk – jeg er kæmpe fan af den. Grunden til, at jeg tilbragte hver aften i baren, er dog også, at caféen har lukket, når jeg er færdig med at spille rollespil. Og, hånden på hjertet, jeg er mest et café-menneske, så jeg har savnet den – ikke mindst fordi jeg har haft scenarier i alle aftenblokke i år.
Jeg har fulgt med i debatten på Facebook, og kan forstå at Café Duck Soups lukketid har noget at gøre med bevillingen at gøre; og jeg kan godt se, at hvis vi starter blokkene tidligere, er der frafald på grund af tidspunktet. Jeg er ikke ham, der har den forkromede løsning på den udfordring, jeg synes der er her – jeg synes bare at udfordringen findes.
Otto Channel
I de tre år, jeg har kommet på Fastaval, har Otto Channel kun blevet bedre og bedre. Jeg synes at årets Otto Channel var den bedste af dem alle; de tager tydeligvis de bedste sketches fra tidligere år, og løber videre med dem. Jeg kunne godt undvære Owens Cosplay-vagt til næste år, dog. Det var den eneste ting, jeg synes jeg havde fået nok af allerede sidste år.
Desværre er der årets videoer ikke lag op, så I må nøjes med denne genfortolkning af “Dumb ways to die”
I år var også året, jeg fik taget min egen Otto Channel mødom. Ikke nok med at de havde en fantastisk fortolkning af Dødbringende Vinger (CTHULHU!), så var i år også året, hvor jeg deltog i en sketch – et musikalt nummer, for at det ikke skal være løgn.
Brætspil
Brætspil var ikke noget jeg havde den store tid til i år. Det eneste jeg fik spillet under Fastaval var Mads L. Brynnums Fallout: Rise of Tribes, som jeg til gengæld er dybt forelsket i. Spillet er et terningespil inspireret af spil som King of Tokyo. Det Rise of Tribes gør anderledes end så mange andre terningespil, er at indføre forskellige typer terninger. Hver af de tre farver har sin egen funktion – Angrib, Udforsk eller Byg – og på din tur ruller du kun to af farverne.
Det betyder, at du altid vælger en mulig handling fra. Når du så skal genrulle dine terninger, for at få et bedre resultat, er det kun en af farverne, du har lov til at hvert af dine to genrul på. Det resulterer i et spil, hvor den ene side med ‘bad stuff’ på terningen næsten altid bliver ført i livet, samtidig med at du skal tage nogle svære valg, når terninger ikke helt er faldet, som du gerne vil have dem til..
Facebook og #fastameme
Jeg har været Facebook-ansvarlig for Fastaval i år, og det har været fedt. Vi har gjort en masse for at åbne døren til Otto-dommerne på klem, så alle har fået et indblik i, hvad der er sket bag kulissen. Derudover har der skulle formidles en masse om arrangementer, der ikke var på plads inden tilmeldingen åbnede, og en masse andet spændende. Under selve Fastaval har der været en stor opgave med at tage en masse billeder, og panik-formidle noget information i mere eller mindre sidste øjeblik.
Pludselig tog et element dog sit helt eget liv – og det var fastaval memes. De mest populære (hvad jeg hørt folk snakke om) var Kamilla som “Reservegeneral i 5 minutter”, Jesper Lindhard som “Bad Pun Trucker” og Andreas Skovse som “Evil Overlord Skovse”.
Og tiden efter Fastaval…
Den næste tid skal bruges på at læse og forhåbentlig spille nogle af de ting, jeg gik glip af under Fastaval. På brætspils-siden gælder det først og fremmest Fog of Love af Jakob Jaskov, som er et to-personers kort- og rollespilshybrid, der handler om parforhold, som konen og jeg skal spilteste over den næste tid.
På rollespilssiden glæder jeg mig syg meget til at (gen)læse The Long Orbit, som jeg har en plan om at køre snart. Af nye ting skal jeg have fat i Augustas Skygge, og har allerede fået fat i Forrykt og Hope Was The Last Thing in the Box, som jeg skal læse og suge til mig af al den kreativitet.
Derudover skal der ske mere med Dødbringende Vinger – om det bliver en Director’s Cut eller en reel 2’er ved vi ikke helt endnu. Vi har også et par idéer til scenarier, der skal formidles på nye og spændende måder…
Alt i alt endnu en fantastisk Fastaval. Jeg savner allerede alle 800 af mine bedste venner, og kan dårligt vente på at det bliver næste år.
Spil og spilopper 