Oprøret nærmer sig [Oprør i Mutiara Gondok 3]

Det er ved at være meget længe siden, at jeg sidst har skrevet om Elias‘ Exalted-kampage, Oprør i Mutiara Gondok. Det er der 2 grunde til; den første er, at det er ret lang tid siden, at vi har spillet. Den anden – og langt mere grusomme – er, at min notesbog (med alle noterne fra scenariet) er blevet væk.

Når det så er sagt, så er denne session spillet for mindst 3 måneder siden, og derfor er der mange (mange!) detaljer, der er blevet lidt væk. Derfor bliver dette indlæg nok også noget kortere, end ellers. Men, det tænker jeg er OK for alle læsere – jeg har det med at fatte mig i langdrag.

Læs mere Oprøret nærmer sig [Oprør i Mutiara Gondok 3]

Beacon Hill High: Episode 1 – Pilot [Monster Hearts]

Året er 1999 – stedet er Beacon Hill High, en skole i en mindre by i det sydlige Canada. De fire personer, vi skal til at følge er alle studerende på skolen. Vi har den nytilflyttede pige i alt for lyserødt tøj, den klassisk smukke pige, pigen med det rødlige, halvtfarvede, halvlange hår og det sorte tøj med nitterne og emo-drengen . Nåh ja, og så er de hhv. Monsterjæger, ghoul, heks og har indgået en pagt en dæmon. Det er store følelser – gerne uden på tøjet – og overnaturlige teenagere. Velkommen til Monster Hearts!

Vi har altså for nyligt spillet de første par sessions af vores Monster Hearts mini-kampagne. For de uindviede er Monster Hearts et rollespil om teenage-følelser, sat i en high school setting. Der er altså forelskelser og drama alle vegne, samtidigt med at alle hovedrollerne er overnaturlige.

I vores gruppe har vi en heks, en ghoul, en Chosen (tænk Buffy) og en, som har indgået en pagt med en dæmon. Alle rollerne er en allegori for en teenage-følelse (Varulven er vrede, spøgelset er depression og følelsen af at være udenfor, etc), men det tænker jeg ikke at gå så meget ind i i denne blogserie – i stedet kigger vi på handlingsforløbet, session for session.

 Inden vi går i gang, så tryk lige “play”på den her sang – det sætter ligesom stemningen for blog-indlægget, du skal til at læse. Er du klar? Er du med? Godt! Lad os komme i gang med første, noget korte session. Velkommen til Beacon Hill High.

Læs mere Beacon Hill High: Episode 1 – Pilot [Monster Hearts]

De kampagner, jeg spiller for tiden

Så for den dag – så kom der gang i de danske rollespilsblogs. Både Johs, Thomas, Morten og sikkert flere endnu, jeg har misset, skriver om de kampagner, de er i gang med. Så må jeg da også hellere være med i legen! Og mon ikke, jeg også hopper med på næste trend – hvad det NÆSTE, jeg skal spille, er? #teaser

Jeg spiller pt. med i 5 kampagner – puha, det er mange. Jeg forstår godt, at jeg har lidt meget om ørene for tiden. Nå, men uden så meget mere udenomssnak – lad os se på de 5 kampagner. Læs mere De kampagner, jeg spiller for tiden

Podcasts for nørder

Jeg sværger – jeg er ikke bare en copycat. Jeg har gået og bakset lidt med at skrive et indlæg om de nørdede podcasts jeg lytter på, og bedst som jeg et et godt stykke over halvvejs i min opremsning, kommer Morten og skriver et skønt indlæg om de podcasts han lytter på.

Jeg har dog ikke tænkt at lade det stoppe mig, og har i stedet valgt, at det bare betyder, at kloge hoveder tænker ens. Eller noget. Jeg har bare ladet mit eget opslag ligge i 4 måneder, i stedet for at gøre det færdigt. Det blev det nu! Oprindelig intro følger her:

Som mange af jer sikkert ved, er jeg vært på en podcast om  brætspil: Papstinenser,  hvor Kristian, Morten og Bo er medværter, produceret af medvært-Bo og Christian Bechmann. Hver anden uge lægger vi et afsnit op, hvor vi diskuterer forskellige emner – alt fra fokus på designere, mekanikker, temaer og Events i brætspilsverdenen.

Jeg har meget længe været meget glad for at lytte til podcasts, og har været med nærmest siden Apple første gang integrerede dem i iTunes i tidernes morgen – i de hedengangne dage, tilbage i juni 2005. Jeg har lyttet til mange forskellige, og har i flere år bakset med ideen om at lave min egen, og var derfor med til at få startet Papstinenser op, for lidt over et år siden.

Jeg vil i dette indlæg tage et kig på nogle af de mange andre podcasts, jeg lytter på. Mere specifikt dem, som har med mere nørdede emner som bræt- og rollespil. Så uden så meget mere udenomssnak…lad os kaste os over det! Læs mere Podcasts for nørder

Find Rollespillere i København 

Jeg har flere gange nævnt overfor venner, at jeg har tænkt på at lave en gruppe for københavnske rollespillere, der mangler folk til at spille one-shots eller prøve indie-systemer af. 

Jeg har bare aldrig rigtig gjort noget ved det. 

Nu har den altid dejlige Elias prikket til mig, og vi har sammen lavet  Facebook-gruppen Find Rollespillere i København. 

Formålet med gruppen er at lave et samlingspunkt for rollespillere, der søger andre rollespillere til one-shots og små eventyr, som kan overståes på 1-4 spilgang. 

Det primære fokus er lagt på indie-rollespil og andre storytelling systemer (tænk på spil som Apocalypse World, Dread, Fiasco og mange andre), men du er velkommen til også at forsøge at skaffe spillere til one-shots i de mere mainstream rollespils systemer, som D&D, Pathfinder og den slags.  

Så, lyder det som noget for dig? Så hop over og meld dig til Facebook-gruppen, og lad os spille noget mere rollespil!

Read Harder 2017 – status efter januar

Som jeg i starten af januar skrev om, har jeg i år sat mig et mål om at få læst flere bøger, som er uden for min comfort zone. Dette er uden for mit egentlige mål om at læse 26 bøger (som ikke er tegneserier) i 2017; et mål jeg også havde sat mig selv i 2016, og som jeg fejlede med kun 16/26 bøger læst.

Nu er januar ved at være overstået, og jeg tænkte det var tid til at gøre status. Jeg forventer ikke at gøre status hver måned – kun, når jeg reelt har noget at gøre status over. Det viser sig dog, at jeg – i løbet af januar månmed – allerede har ramt flere af mine 24 mål.

Derfor vil jeg nu tage et kig på de bøger, jeg allerede nu har fået læst.

Læs mere Read Harder 2017 – status efter januar

Mørke Guders Templer [Anmeldelse]

For folk, som kender mig, er det ingen hemmelighed at jeg elsker novellesamlinger – det samme gør sig reelt også gældende for tegneserie antologier. Jeg tror det har noget at gøre med de meget tighte historier, en god forfatter får ud af det noget kortere format.

Et godt eksempel er Stephen Kings mange novelle samlinger, hvor jeg personligt har fundet nogle af de bedste historier, han har skrevet. Jeg synes at hans romaner i dag er noget dårligere, end hans ældre (The Stand er noget af det bedste, manden har skrevet, i min bog), mens hans novelle samlinger har stadig samme punch

Da jeg blev tilbudt et anmeldereksemplar af Mørke Guders Templer var jeg hooked på ideen om dansk fantasy i novelleform. Desværre tog det mig lang tid at kæmpe mig igennem samlingen… Men det var et sidespring – lad os i stedet komme i gang med anmeldelsen. 

Sword & Sorcery

Mørke Guders Templer er en dansk novellesamling, hvor novellerne er samlet på baggrund af et fælles tema: Sword & Sorcery genren. Men hvad dækker den over?

Du kan læse alt om genren i bogens noget belærende forord, der har travlt med, småbittert, at fortælle omkring genren, og hvorfor ingen danske forlag eller forfattere gør den ære. Og det skal Mørke Guders Templer rode bod på!

Genren Sword & Sorcery dækker over historier om helte, som er helte, fordi de er helte! Kringlet? Måske hjælper det, hvis vi bruger termet Heroisk  Fantasy, som foreslået i forordet.

Novellerne

Samlingen indeholder 11 noveller. Jeg vil ganske kort sige nogle ord om de enkelte noveller.

Menneskejagt Martin W. Jürgensen er et højdepunkt i samlingen, og et godt valg til første novelle. (Det er en skam, at det går noget ned ad bakke herfra, men mere om det om lidt…) Historien er grum, de blodige scener er velskrevne; men jeg har lidt følelsen af, at forfatteren gerne ville have skrevet en roman, men ikke nåede det, og skrev en hurtig afslutning midt i sin historie. Det er grumt (rangerende Grimdark), det er velskrevet – desværre er det bare…tomt, i sidste ende

Caels øje af Helle Jakobsens var slet ikke mig. Den surrealistiske historie hev mig helt ud af narrativet konstant, og tre-fjerdel af vejen igennem måtte jeg give op.

En sang om vand af Amdi Silvestri havde lidt bedre takter. En ganske ok historie om en formskifter, jeg dog følte faldt lidt for meget i nogle klichéer. Novellen startede godt, men løb tør for momentum lidt over halvvejs.

Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen står for mig som et højdepunkt i samlingen. Historien har den helt rigtige balance mellem verdensopbygning, karakterer og plot. Historien om Ztridz og de andre Sodelvere, der besudler deres blod med aske fra et helligt træ, og som nu ernærer sig selv som lejesoldater, ramte noget helt rigtigt. En verden, jeg gerne vil besøge igen; enten som en ny  novelle, eller i rollespil…

Dødedagene af Bjarke Larsen er desværre meget mere generisk fantasy. Det interessante er, at vi ser det fra skurkens synspunkt, men det er så også det mest interessante ved den novelle.

Hvis Dødedagene er generisk fantasy, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal kalde Vandrerens dagbog af Michael Dyst. Verdenen er set tusinde gange før, hovedpersonen er definitionen af uinteressant og…sker der rent faktisk noget under hele novellen?

Den grå guds tempel af Flemming Rasch er for mig en svær størrelse. I Mortens anmeldelse af novellesamlingen skriver Morten, at han synes den er meget genrebevidst – jeg synes bare den svælgede i klichéer. Vores hovedperson er dog mere interessant end i de sidste par noveller, og jeg hyggede mig med historien –  uanset, om den var fyldt med klicheer eller ej.

Karzul – stjernekoglerens forbandelse af Jacob Andersen er et forsøg på at skrive en mere humoristisk indslag, og efter de mange, seriøse og mere kedelige noveller var den et friskt pust.

Tårernes konge af Lars Kramhøft  er indbegrebet af den følelse, jeg fik, da jeg læste Menneskejagt tidligere i samlingen – at vi har at gøre med en historie, som et skrevet som de første 2-3 kapitler af en planlagt roman…og de så lige er ført ind som en novelle. Der mangler den der ubeskrivelige je-ne-sais-quoi… Tja.

Oprørere af Rasmus Wichmann (som også er redaktør på samlingen) foregår, i modsætning til de andre noveller,i en verden noget tættere på vores (Ja, Tårernes Konge er i  Persien,men jeg får mere magi og mystik i den novelle), og det rev mig ud af novellen totalt. Det er en personlig præference, men romerriget siger mig ingenting – slet ikke, når jeg forventer fantasy.

Den yderste dag af Thomas Hverrin er noget mere fantasy, og igen et tiltrængt pust efter nogle noget kedelige historier. Jorden er gået under, der er Cthulhu-vibes, og alting er mere episk end de sidste par noveller. En fin afslutning på samlingen.

Alt i alt…

Når alt kommer til alt var Mørke Guders Templer en skuffende omgang, der tog mig mange  måneder, og mange forsøg at komme igennem. I sidste ende var det klart et tilfælde af pligt-læsning, der gjorde jeg fik kæmpet mig igennem de mere kedelige og intetsigende af novellerne.

Mørke Guders Templer, Den Yderste Dag, Den Grå Guds Templer og Menneskejagt træder frem som de fire noveller, jeg kunne finde på af genbesøge – med titel-novellen som den klare favorit.

Udover at flere af historierne ikke just var min kop te, er bogen fyldt med fejl. Der er slåfejl, der er forskellige skrifttyper, nogle af forfatterne har klart ord eller sætninger, de er mægtigt glade for – med andre ord, bogen kunne godt lige have brugt et ekstra sæt redaktør- og korrekturlæser-øjne på sig.

Jeg gav bogen 2 stjerner på Goodreads, og det er med den rating, jeg vil afslutte anmeldelsen. Du behøver ikke læse Mørke Guders Templer.