Find Rollespillere i København 

Jeg har flere gange nævnt overfor venner, at jeg har tænkt på at lave en gruppe for københavnske rollespillere, der mangler folk til at spille one-shots eller prøve indie-systemer af. 

Jeg har bare aldrig rigtig gjort noget ved det. 

Nu har den altid dejlige Elias prikket til mig, og vi har sammen lavet  Facebook-gruppen Find Rollespillere i København. 

Formålet med gruppen er at lave et samlingspunkt for rollespillere, der søger andre rollespillere til one-shots og små eventyr, som kan overståes på 1-4 spilgang. 

Det primære fokus er lagt på indie-rollespil og andre storytelling systemer (tænk på spil som Apocalypse World, Dread, Fiasco og mange andre), men du er velkommen til også at forsøge at skaffe spillere til one-shots i de mere mainstream rollespils systemer, som D&D, Pathfinder og den slags.  

Så, lyder det som noget for dig? Så hop over og meld dig til Facebook-gruppen, og lad os spille noget mere rollespil!

Read Harder 2017 – status efter januar

Som jeg i starten af januar skrev om, har jeg i år sat mig et mål om at få læst flere bøger, som er uden for min comfort zone. Dette er uden for mit egentlige mål om at læse 26 bøger (som ikke er tegneserier) i 2017; et mål jeg også havde sat mig selv i 2016, og som jeg fejlede med kun 16/26 bøger læst.

Nu er januar ved at være overstået, og jeg tænkte det var tid til at gøre status. Jeg forventer ikke at gøre status hver måned – kun, når jeg reelt har noget at gøre status over. Det viser sig dog, at jeg – i løbet af januar månmed – allerede har ramt flere af mine 24 mål.

Derfor vil jeg nu tage et kig på de bøger, jeg allerede nu har fået læst.

Læs mere Read Harder 2017 – status efter januar

Mørke Guders Templer [Anmeldelse]

For folk, som kender mig, er det ingen hemmelighed at jeg elsker novellesamlinger – det samme gør sig reelt også gældende for tegneserie antologier. Jeg tror det har noget at gøre med de meget tighte historier, en god forfatter får ud af det noget kortere format.

Et godt eksempel er Stephen Kings mange novelle samlinger, hvor jeg personligt har fundet nogle af de bedste historier, han har skrevet. Jeg synes at hans romaner i dag er noget dårligere, end hans ældre (The Stand er noget af det bedste, manden har skrevet, i min bog), mens hans novelle samlinger har stadig samme punch

Da jeg blev tilbudt et anmeldereksemplar af Mørke Guders Templer var jeg hooked på ideen om dansk fantasy i novelleform. Desværre tog det mig lang tid at kæmpe mig igennem samlingen… Men det var et sidespring – lad os i stedet komme i gang med anmeldelsen. 

Sword & Sorcery

Mørke Guders Templer er en dansk novellesamling, hvor novellerne er samlet på baggrund af et fælles tema: Sword & Sorcery genren. Men hvad dækker den over?

Du kan læse alt om genren i bogens noget belærende forord, der har travlt med, småbittert, at fortælle omkring genren, og hvorfor ingen danske forlag eller forfattere gør den ære. Og det skal Mørke Guders Templer rode bod på!

Genren Sword & Sorcery dækker over historier om helte, som er helte, fordi de er helte! Kringlet? Måske hjælper det, hvis vi bruger termet Heroisk  Fantasy, som foreslået i forordet.

Novellerne

Samlingen indeholder 11 noveller. Jeg vil ganske kort sige nogle ord om de enkelte noveller.

Menneskejagt Martin W. Jürgensen er et højdepunkt i samlingen, og et godt valg til første novelle. (Det er en skam, at det går noget ned ad bakke herfra, men mere om det om lidt…) Historien er grum, de blodige scener er velskrevne; men jeg har lidt følelsen af, at forfatteren gerne ville have skrevet en roman, men ikke nåede det, og skrev en hurtig afslutning midt i sin historie. Det er grumt (rangerende Grimdark), det er velskrevet – desværre er det bare…tomt, i sidste ende

Caels øje af Helle Jakobsens var slet ikke mig. Den surrealistiske historie hev mig helt ud af narrativet konstant, og tre-fjerdel af vejen igennem måtte jeg give op.

En sang om vand af Amdi Silvestri havde lidt bedre takter. En ganske ok historie om en formskifter, jeg dog følte faldt lidt for meget i nogle klichéer. Novellen startede godt, men løb tør for momentum lidt over halvvejs.

Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen står for mig som et højdepunkt i samlingen. Historien har den helt rigtige balance mellem verdensopbygning, karakterer og plot. Historien om Ztridz og de andre Sodelvere, der besudler deres blod med aske fra et helligt træ, og som nu ernærer sig selv som lejesoldater, ramte noget helt rigtigt. En verden, jeg gerne vil besøge igen; enten som en ny  novelle, eller i rollespil…

Dødedagene af Bjarke Larsen er desværre meget mere generisk fantasy. Det interessante er, at vi ser det fra skurkens synspunkt, men det er så også det mest interessante ved den novelle.

Hvis Dødedagene er generisk fantasy, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal kalde Vandrerens dagbog af Michael Dyst. Verdenen er set tusinde gange før, hovedpersonen er definitionen af uinteressant og…sker der rent faktisk noget under hele novellen?

Den grå guds tempel af Flemming Rasch er for mig en svær størrelse. I Mortens anmeldelse af novellesamlingen skriver Morten, at han synes den er meget genrebevidst – jeg synes bare den svælgede i klichéer. Vores hovedperson er dog mere interessant end i de sidste par noveller, og jeg hyggede mig med historien –  uanset, om den var fyldt med klicheer eller ej.

Karzul – stjernekoglerens forbandelse af Jacob Andersen er et forsøg på at skrive en mere humoristisk indslag, og efter de mange, seriøse og mere kedelige noveller var den et friskt pust.

Tårernes konge af Lars Kramhøft  er indbegrebet af den følelse, jeg fik, da jeg læste Menneskejagt tidligere i samlingen – at vi har at gøre med en historie, som et skrevet som de første 2-3 kapitler af en planlagt roman…og de så lige er ført ind som en novelle. Der mangler den der ubeskrivelige je-ne-sais-quoi… Tja.

Oprørere af Rasmus Wichmann (som også er redaktør på samlingen) foregår, i modsætning til de andre noveller,i en verden noget tættere på vores (Ja, Tårernes Konge er i  Persien,men jeg får mere magi og mystik i den novelle), og det rev mig ud af novellen totalt. Det er en personlig præference, men romerriget siger mig ingenting – slet ikke, når jeg forventer fantasy.

Den yderste dag af Thomas Hverrin er noget mere fantasy, og igen et tiltrængt pust efter nogle noget kedelige historier. Jorden er gået under, der er Cthulhu-vibes, og alting er mere episk end de sidste par noveller. En fin afslutning på samlingen.

Alt i alt…

Når alt kommer til alt var Mørke Guders Templer en skuffende omgang, der tog mig mange  måneder, og mange forsøg at komme igennem. I sidste ende var det klart et tilfælde af pligt-læsning, der gjorde jeg fik kæmpet mig igennem de mere kedelige og intetsigende af novellerne.

Mørke Guders Templer, Den Yderste Dag, Den Grå Guds Templer og Menneskejagt træder frem som de fire noveller, jeg kunne finde på af genbesøge – med titel-novellen som den klare favorit.

Udover at flere af historierne ikke just var min kop te, er bogen fyldt med fejl. Der er slåfejl, der er forskellige skrifttyper, nogle af forfatterne har klart ord eller sætninger, de er mægtigt glade for – med andre ord, bogen kunne godt lige have brugt et ekstra sæt redaktør- og korrekturlæser-øjne på sig.

Jeg gav bogen 2 stjerner på Goodreads, og det er med den rating, jeg vil afslutte anmeldelsen. Du behøver ikke læse Mørke Guders Templer.

Linjerne tegnes op [Oprør i Mutiara Gondok 2]

Vi har netop haft anden session i kampagnen Oprør i Mutiara Gondok – en kampagne, der køres i den nyligt udgivne tredje udgave af Exalted.

Som beskrevet i min gennemgang af første session, spiller vi i kampagnen spiller vi tre lettere fordækte personer, i den asiatisk-inspirerede by Mutiara Gondok. Vi har snigmorderen Phra, lomme- og indbrudstyven Murasa og smuglerkongen Arthit.

Læs mere Linjerne tegnes op [Oprør i Mutiara Gondok 2]

Read Harder 2017

En af de ting, jeg ikke fik gjort i 2016, var at læse nær så meget, som var min plan. Det har jeg tænkt mig at gøre noget ved i 2017. 

I den forbindelse faldt jeg for nyligt over Bookriots Read Harder Challenge, som jeg har tænkt mig at følge – og jeg har endda overtalt et par venner til at lege med!

Ideen med “udfordringen” er, at læse nogle bøger, der er udenfor ens comfort zone – altså, bøger, du ikke nødvendigvis ville kaste dig over normalt. Det indebærer i dette tilfælde, at min plan er at læse bøger, der overholder følger 24 regler – og én bog, må godt dække over mere end én regel. 

Jeg skal altså læse:

  1. En bog om sport
  2. En forfatters første bog
  3. En bog om bøger
  4. En bog, der foregår i Syd- eller Centralamerika, skrevet af en forfatter fra Syd- eller Centralamerika.
  5. En bog skrevet af en indvandrer, eller som handler om indvandrere.
  6. En all-ages tegneserie
  7. En bog, der blev udgivet mellem 1900 og 1950
  8. Et rejsememoir 
  9. En bog, jeg har læst før
  10. En bog, der foregår inde for 100 mil af, hvor jeg bor
  11. En bog, der foregår mere end 5.000 mil fra hvor jeg bor.
  12. Em fantasy roman
  13. En non-fiktions bog om teknologi
  14. En bog om krig
  15. En Young Adult (YA) eller ungdomsbog skrevet af en forfatter, der identificerer sig som LGBTQ+
  16. En bog, der er blevet forbudt eller ofte har været udfordret i Danmark.
  17. En klassiker, skrevet af en ikke-hvid forfatter
  18. En superhelte tegneserie med en kvindelig hovedrolleindehaver 
  19. En bog, hvor en karakter (der ikke er hvid) tager på en spirituel rejse
  20. En LGBTQ+ romantisk fortælling
  21. En bog udgivet af et mikroforlag
  22. En samling af korthistorier, skrevet af en kvinde
  23. En oversat poesisamling, der handler om andet end kærlighed
  24. En bog, hvor alle point-of-view karakterer er farvede

Det bliver en spændende udfordring, for selvom nogle af emnerne er meget nemme for mig at komme igennem, gruer jeg lidt for andre af dem (poesi og sport er ikke mine stærke sider). 

Jeg vil komme med semi-regulære opdateringer på projektet her (når der er noget at fortælle) – jeg tænker bi-månedlige anmeldelser af de bøger jeg har læst, eller noget i den retning – hvad jeg lige føler for. 

Vil du lege med? Vi kører en diskussions- og inspirations-gruppe ovre på Facebook, som du kan være med i. Gruppen er lukket, men vi vil gerne have flere at lege med, så ansøg endeligt om medlemskab.

23. december – Revive [Julekalender]

Jeg ved det, jeg ved det – overskriften får det til at lyde som om, at jeg vil til at genoplive de døde. I virkeligheden handler dagens udgave af 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending) om noget helt andet: madspild. 

Dagens evne, Revive, kommer fra indie-rollespillet Witch, som jeg samlede op på Spiel-messen i år. Spillet er tydeligt inspireret af World of Darkness, men er i virkeligheden mere “lyst” – forfatteren beskrev det mere som World of Light, hvor man altså spiller hekse, der har det fedt pga. deres evner – og ikke, som i WoD, spiller folk der generelt angster over alting. 

Revive er en såkaldt Cantrip, som er noget af det første man lærer, som heks – ganske som Cantrips i D&D – og Revive er forbeholdt spillets druider. Med Revive kan man genoplive døde planter – og det er virkeligt noget, der kan give mening i min hverdag! 

Hvem har ikke prøvet at stå med køleskabet fyldt med grøntsager, og så, PUF, er en hel pose med gulerødder pludseligt blevet dårlige? Med Revive er det ingen problem, vi genopliver da bare lige alle grøntsagerne og er igen på vej til en dejlig råkost. 

Har du lovet din nabo at vande blomster, mens de er på ferie? Ja, ja – men så rendte tiden pludselig fra dig. Gode råd er dyre… Indtil du bruger Revive, og alt er igen godt!

Kan du komme på andre tidspunkter, Revive kunne give mening for dig? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med den sidste af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).

22. december – Keenness of Two Alike

Kan du mærke det, kammerat? Kun to gange søvn mere, og så er det juleaften. Det betyder også, at der kun er to stykker 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending) tilbage, når dagens indlæg er færdigt. 

Men tør øjnene, for i dag har jeg kastet mig over et rollespils system, som jeg ved at rigtigt mange elsker: Call of Cthulhu!


Call of Cthulhu er det klassiske horror rollespil, sat i H P Lovecrafts noget uhyggelige, gotiske verden. Som udgangspunkt spiller vi i 1920’erne, og ældgamle, uforståelige guder fra hinsides vores verden vil gerne komme tilbage hertil – og det vil medbringe alverdens ondskab.

Keenness of Two Alike er en skøn lille trylle formular som kan bruges i denne verden, og den er faktisk ret skøn; den gør dig nemlig et godt stykke mere intelligent(!). Evnen virker 6 timer, og gør dig basalt set dobbelt så intelligent som normalt. 

Hvad der er endnu bedre er, at al den viden, du har opsnuset mens du var ekstra smart, husker du stadig; det samme med de opdagelser, du har lavet imens. 

Eneste ulempe er, at man skal være to til at kaste formularen, og jeg kan derfor ikke klare det alene. Men jeg forestiller mig at jeg godt kan overtale konen til at hjælpe…vi kan sikkert lave en form.for turnus ordning, hvor jeg får nogle dage og hun får andre. Er det ikke derfor, man.er blevet gift?

Hvad siger du – er Keenness of Two Alike en evne, du godt gad have fingrene i? Jeg kan i hvert fald ikke komme på en arbejds- eller studie-situation der ikke kunne blive bedre med den evne. Men har jeg ret? Giv lyd et-eller-andet sted på nettet. Jeg er tilbage i morgen med endnu en af de 24 evner fra rollespil, jeg godt gad have i den virkelige verden og hvad jeg ville bruge dem til (bedre navn pending).