Hjemme fra Fastaval ’17

Jeg sidder her i min sofa, og nyder tankerne fra et veloverstået Fastaval. Og det har sgu været en dejlig Fastaval – det må jeg sige. Jeg havde en rigtig dårlig ‘val sidste år, hvor jeg lagde alt for mange arbejdstimer, og slet ikke havde tid til at nyde hverken folkene, spillene eller stemningen. Jeg var ved at blive trukket ind igen i år, men resten af den dejlige bunker tog over, så jeg igen fik mig en god Fastaval. Tak for det, venner!

Men hvad har jeg så lavet? Jo, nu skal du høre…

Læs mere Hjemme fra Fastaval ’17

Sært rollespil – #rpgaday 27

Så kører #rpgaday bussen igen, med daglige spørgsmål om rollespil. I går snakkede vi om andre hobbyer, der gør sig godt sammen med rollespil, og i dag skal vi snakke om….

Describe the most unusual circumstance or location in which you have gamed.

Jeg snakkede en af de første dage på måneden omkring en oplevelse jeg havde under Fastaval 2014, hvor jeg havde den fedeste spiloplevelse med et scenarie under Den Dybe Mørke Mærkelig Skov-nano antologien.

Jeg kom ikke nærmere ind på scenariet, men det var scenariet “Aokigahara Suicide Forest” af Julie Streit Pilegaard. Scenariet var faktisk så godt, at jeg har spillet det igen (en ære, som intet andet scenarie har fået ud af mig).

Da vi spillede det anden gang, var det dog en helt anden oplevelse. Scenariet foregår (som titlen antyder) i en skov i Japan – og det rerun, jeg var med til, var en liveudgave af scenariet, som vi spillede en sen, mørk aften, i skoven ved Dyrehaven. Det var mørkt, dystert og virkelig ulækkert.

Jeg elskede det.

I morgen er jeg tilbage igen her på bloggen, og emnet vi vender kommer til at handle om film og bøger.

7 oneshot scenarier jeg godt kunne tænke mig at spille

Der er gået kampagne-snak på de danske rollespilsblogs. Jeg var selv med i legen med min snak om 7 kampagner, jeg gerne vil spille – og nu er tiden inde til at kigge på 7 oneshot scenarier, jeg gerne vil spille. Et oneshot er, for mig, en enkelt historie, med en klart defineret start og slutning, og som kan spilles over 1-2 rollespilssessioner af 4-6 timer; hvis der er meget hyggesnak 3 sessioner. For hvert af de syv scenarier, vil jeg komme med et oplæg til historien. Derefter vil jeg nævne hvor mange spillere jeg kunne forestille mig den skulle spilles med og i hvilket system jeg ville køre det.

Denne liste vil nok være præget af flere hjemmebryggede systemer end listen over kampagner, og flere af scenarierne er inspireret af tidligere ting, jeg har spillet. Læs mere 7 oneshot scenarier jeg godt kunne tænke mig at spille

Crowdfund status forår 2015

Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for crowdfunding. At kunne være med til at støtte nogle projekter, der ellers nok aldrig havde set dagens lys, er nu en ganske fin effekt af internettets popularitet. Det er en skøn følelse at være med til at hjælpe, så det psykologiske skub er også med her-

Her er en status over de projekter, jeg går og venter på… Og dem, jeg har fået hjem for nyligt.  Læs mere Crowdfund status forår 2015

#fastaval15 debrief – Del 2: Alt det andet

Det er nu blevet tid til anden (og sidste) del af det obligatoriske tilbageblik på Fastaval 2015. I Del 1 tog jeg et kig på alle de rollespil, jeg fik spillet, under Fastaval 2015. Denne gang tager jeg i stedet et kig på alt det andet, jeg fik tiden til at gå med, og de tanker, jeg ellers har om Fastaval – denne gang i en lidt mere vilkårlig rækkefølge. Læs mere #fastaval15 debrief – Del 2: Alt det andet

#fastaval15 debrief: Del 1 – Rollespil

Dia de los Fastos

Fastaval 2015 er mit tredje Fastaval. Første Fastaval hvor jeg ikke er Otto-dommer, første gang som arrangør med en fast plads i baginfo/bunker-lokalet. Kamilla og jeg havde vores eget Fastaval-scenarie med (Dødbringende Vinger – bare rolig, der skal nok komme flere blog-indlæg om det), jeg havde skrevet en håndfuld rum til Mortens store Hinterlandet-hulesystem Dragedræberens Grav og sidst, og samtidig mindst, havde jeg skrevet Nano-scenariet Bunkeren som en del af antologien “Fortællinger fra Fem Faldne Riger“.

Lad os tage Fastaval i kronologisk rækkefølge, og starte med onsdag aften.

Læs mere #fastaval15 debrief: Del 1 – Rollespil