Something rotten [Oprør i Mutiara Gondok 4]

Vi er tilbage igen! I anledning af, at gerne session i Elias’ dejlige Exalted kampagne skal spilles i denne uge, tænkte jeg det var tid til at skrive noget om fjerde session først. Derfor dette indlæg!

Sidste gang rundede vi første lille ark af, ved at aflevere den fortabte og noget gravide datter tilbage til sin far. Det betyder, at denne omgang starter helt uden noget, vi skal rydde op i fra gangen før.

Vi starter derfor med en bipersonsscene: tre mænd og en pipfugl.

En lille karavane bestående af tre mænd og en trækfugle, der trækker en kærre, kommer over broen til byen. Kærren har noget kontrabande gemt under de reelle varer, så Cachi (den ene af de tre mænd) er noget nervøs for vagterne ved byens indgang.

Før de tre mænd dog overhovedet når så langt, sidder trækfugle pludselig fast. Det viser sig, at dens ene fod har sat sig fast i et hul – et hul med en ildelugtende, nærmest sort, væske.

Mens de tre mænd undersøger situationen, bliver der pludselig angrebet en efter en – af en mystisk skikkelse, som ingen af dem rigtigt når at se, før det er for sent…

* * *

Phra er inviteret til middag hos Ava – en af hans kontaktet. Under middagen har Ava travlt med lige dele flirt og lige dele udfritning omkring de begivenheder gruppen tidligere har været igennem.

Romantikken bliver desværre afbrudt, da en af Avas folk pludselig kommer ind: “Du må hellere komme nu.” Grunden til forstyrrelsen viser sig at være Cachi (fra intro-scenen), som er ankommet. Han er hårdt tilredt, og han fortæller, at der mangler en kasse fra deres gods – kassen med kontrabande!

Phra spørger ind til situationen, og det viser sig at kassen primært indeholdt narko. Derudover var der ædelstene, noget grøn jade – og vigtigst af alt, et gammelt  artifakt, som Ava allerede har en køber til… Mon ikke Phra kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er sket?

Arthit er på samme tid på besøg hos Endara Peleps – hans elskerinde. Hun er kommandant i Drageblods Legionerne. De to snakker lidt formalier, og drejer derefter samtalen over på lokalpolitik.

Da de er et godt stykke inde i middagen, som bliver mere og mere afslappet, bliver de afbrudt af lyden af en fugl, der banker på ruden. Det viser sig at være en mekanisk kolibri, som venter udenfor med en besked.

En forsendelse er blevet borte – og det ville være skidt, hvis fyrsten opdagede noget omkring denne pakke. Lur mig, om det ikke er Arthits pakke? Arthit lover at kigge på sagen…

Murasa er på indbrud. En af hendes protégéer skal – for første gang – selv dyrke en lås op. Lille Killing er nervøs, men efter lidt opmuntrende ord lykkedes det.

Da de kommer hjem fra indbruddet, står en af Murasas unger på dækket af Det Brudte Løfte og venter. Gamle Huo (Murasas læremester) venter på hende, hjemme hos ham selv.

Hjemme hos Gamle Huo sidder Bin Bin – en småkriminel og lidt en rival til Murasa – og snakker med Gamle Huo. Efter de obligatoriske uhøfligheder, fortæller Bin Bin at han har fundet en masse dejligt tyvegods, bare liggende i vandet.

Murasa tager med Bin Bin hen og kigger på hans phat loot. Og ganske rigtigt: lige der, i en halvrådden kiste, er der både narko og ædelstene. Murasa lover Bin Bin, at hun vil hjælpe ham med at finde en hæler.

Phra er i mellemtiden nået frem til kærren. Det første han får øje på, er at fuglen er begyndt at rådne – men ikke alle vegne, kun pletvis. AD! De to mænd tilbage ved kærren viser sig også at være begyndt at rådne i pletter. Kærren er også blevet splittet ad – som om nogen ledte efter noget bestemt.

Det er her, Arthit dukker op. De to finder hurtigt ud af, at de er på samme sag, og bliver enige om at hjælpes. De får sammen undersøgt gerningsstedet bedre, og fundet ud af, at de døde alle har torne dybt begravet i deres halse.

Arthit og Phra tager hjem til Muskathallen, Arthits smugleremperie – hvor Murasa venter på dem. Da hun viser dem posen fra Bin Bins kasse bliver stemningen hurtigt dårlig. Murasa tilbyder at tage Bin Bin med til et forhør. Og forhørt bliver han – efter alle kunstens regler.

* * *

Vores tre hovedpersoner går resolut mod det  sted, Bin Bin efter moderat fysisk pres  fortalte, at han fandt tyvegodset. De tre må snige sig frem, for der er udgangsforbud om natten.

Da de kommer frem til  kanalen, som Bin Bin fortalte om,  finder de lidt spor efter forstyrrelser, men intet, der fører dem videre i deres færd. De beslutter sig derfor for, at forhøre folk i nærheden næste morgen.

Murasa taler med nogle børn, som fortæller, om en STOR mand med hætte, som svømmede rundt i floden. Arthit snakker med en, der har hørt en masse trafik på gaden. Phra taler med en præst, som fortæller at flodånden er utilfreds.

Pludselig kommer en ung knægt løbende over pladsen – med en vred blomsterpræst i hælene. Murasa spænder ben for den unge mand, som taber en stofpose – og præsten kommer hen til dem. Phra ser til sin store panik, at Avas segl er på posen.

Murasa ser også seglet og Phras panik – og samler posen op og løber væk. Mens hun er væk forhører de to andre den unge mand, som efter lidt verbalt pres opgiver lokationer på den  bygning, han har samlet posen op i.

Posen viser sig at være fyldt med nogle meget værdifulde blomster, som de rige i byen bruger til at blive berusede af – hvilket naturligvis er ulovligt. Og grunden til at præsten er sur, er, at det nemlig er hellige blomster, der er i posen.

De tre helte går resolut mod bygningen (efter at Murasa har stødt til dem igen), som den unge mand fortalte, han havde fået posen fra. De finder hurtigt spor, der peger dem videre, mod en bygning som er bevogtet. Men Arthit kan sit kram, og kaster magi – en tåde, som tvinger vagterne til at falde i søvn. En nærmere undersøgelse af vagterne afslører en skuldertatovering af en gylden mand med en krone.

Bygningen viser sig at være fyldt med folk – og efter at Murasa har hjulpet de to andre op på taget, kaster Phra sig gennem ovenlysvinduet – ned mod den person, som ser ud til at være den vigtigste person derinde. Hans ønske er at dolke ham ihjel, men det går ikke så godt – Phra bliver nemlig væltet omkuld, og gutten viser sig at være ikke helt menneskelig – han laver nemlig sine arme om til lange fangearme af hvad der mest af alt minder om rådden vedben.

I mellemtiden kaster Murasa og Phra sig over de mange goons i rummet. Jeg beskrev tilbage i andet afsnit, hvordan kampsystemet fungerer – og det betyder altså, at man nemt kan rulle i nærheden af 30 skadesterninger, hvilket jeg gjorde flere gange i løbet af kampen. Og det er altså rimeligt vildt, specielt når man er vant til World of Darkness (som Exalteds terningesystem ligner til dels).

Efter en længere kamp, der afsluttes med en jagt over byens mange hustage, er vores tre hovedpersoner sejrrige – og de får tyvegodset med tilbage til Muskathallen. Inden vi gik fra hinanden snakkede vi kort om, hvad vi ville gøre med de mange skatte, men blev ikke endeligt enige om noget – en ting, jeg tror, vi starte næste session (som vi har i morgen…!) med at gå i nærmere detaljer omkring…

Advertisement